KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

127 at en Formindskelse af hint og den derved vundne Tid, vilde være dem mere tienligt end det nbetydelige Tillæg, som muligen kunde blive til- staaet, og at dette tillige vilde sætte dem i Stand til endnu længe med samme Kraft og Iver at arbejde i Statens og Videnskabens Tieneste, hvilket under de nærværende Forhold ikke saa længe kan forventes. Jeg er næsten overtydet om, at hvis de Herrer Overlæger havde betragtet Sagen fra dette Synspunkt — og aldrig har jeg givet dem Anledning til at kunde giøre det fra nogen anden — havde de næppe modsat sig en for dem selv saa gavnlig Foranstaltning. Skulde det ærede Selskab ansee Sagen fra Videnskabens og Humani­ tetens Side saa vigtig, at den fortiener yderligere Opmærksomhed, vil det vide at vælge den bedste Maade, hvorpaa Discussionen desangaaende kan lede til et Resultat, som af mig videre kan benyttes. Skulde Selskabet imidlertid ikke ansee Sagen værdig til videre Behandling, beder jeg mig derom underrettet, det vil rimeligvis bidrage til, at ogsaa jeg — henlægger den og derved undgaar et Arbejde, der rimeligvis fortiden bliver frugtes- løst, men dog vil vidne om Lyst til at gennemføre gavnlige Reformer. Kjøbenhavn 30. Nov. 1849. q g ang Bang havde altsaa peget paa det principale i Sagen og var for Delingen. Men da Sagen i Januar 1850 anden Gang optoges, mødte der nye Vanskelig­ heder, idet de to Overlæger, Christensen og Larsen skrev til Selskabet, at de ikke vilde deltage i nogen Diskussion, fordi de derved vilde gøre Brud paa deres embedsmæssige Diskretion, og da de ikke vilde anerkende nogens Kompetence til at tage Alm. Hospitals Forhold op til Kritik, da udenfor- staaende ikke havde Kendskab til dette Hospitals »og de der forpleiede Pa­ tienters eiendommelige Forhold.« Desuden nedlagde de Protest mod ethvert i eensidig Retning udadgaaende Skridt i denne Sag fra Selskabets Side. Man maatte nu tage Kompetence-Spørgsmaalet op og Resultatet blev, saaledes som man i et Brev (3. Januar 50) tilmeldte Konferentsraad Bang det, »at skønt man ansaa Sagen i Almindelighed om en hensigtsmæssig Anordning af Hospitalets Servicer for værdig til at tages under Behandling, troede Majori­ teten dog, at man paa Grund af manglende Oplysninger fra den ene Side ikke havde tilstrækkelig Kendskab til Sagen i dette specielle Tilfælde, og at man altsaa ei kunde indlade sig paa samme.« Man skulde nu tro, at Sagen om Oprettelsen af Landets første Specialcervice var bragt til en foreløbig Afslutning, men det var ingenlunde Tilfældet. Den ene Protestskrivelse efter den anden strømmede ind. Der var ikke andet at gøre end at indkalde til Møde igen og faa den formelle Side drøftet en Gang til. Der anførtes nu Anker fra mange forskellige Sider, blandt andet paatalte man, at Referatet i Bibliothek for Læger om Forhandlingerne ikke var affattet