KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

132 at Phthisis er ikke som saadan uberettiget til Invalideforsørgelse, men har Krav derpaa i Lighed med indvendige Svagheder i Almindelighed. — Ogsaa da der var Tale om at bygge en ny Sindssygeanstalt paa Sjælland, fik Medicinsk Selskab Lejlighed til at tale med. Bygningsinspektør Friis (109) ønskede nemlig meget, at Selskabet skulde understøtte hans Ønske om at faa Arresødal eller Fredensborg indrettet til en Daareanstalt for Øerne (110). Selmer oplyste imidlertid, at Regeringen allerede var i Aktivitet og Stifts- fysikus Guldberg vidste, at der var gjort Forespørgsler i Præstø og Sorø Amter, om man der havde Plads til en Sindssygeanstalt. Han gjorde ogsaa opmærk­ som paa, hvor farligt det var for Selskabet at støtte Friis, da Regeringen sikkert vilde nøjes med Ombygninger, hvis den kunde slippe med det i Stedet for at bygge en ny Anstalt og den vilde særlig gøre det, hvis Lægerne tilraadede det. Selv som ganske interimistiske vilde intet af de to Steder have nogen Værdi. Det lykkedes Guldberg at vende Stemningen; man takkede for Henvendelsen, lovede at have den i Erindring ved given Lejlighed, men man fandt det tillige uhensigtsmæssigt at indlade sig nærmere paa Forslaget. Det var stadig i Udvalgene (Komitéerne), at de nye Idéer kom frem, og der gjordes et virkelig betydeligt Arbejde i dem, ikke blot kvantitativt set. I den hygiejniske var Sagerne imidlertid ved at vokse de forholdsvis faa Medlemmer over Hovedet, og for at bringe enkelte af dem over paa andres Hænder foreslog Hornemann i November 1852, at en Del af Selskabets Penge anvendtes til en Prisbelønning for Besvarelsen af opstillede Spørgsmaal. Han mente, man kunde anvende 150—200 Rigsdaler derpaa. Sagen behandledes paa Generalforsamlingen 16. December 1852, hvor Forslaget holdt sig til den største af de nævnte Summer. Besvarelserne skulde indleveres inden Udgangen af 1854, og de skulde vedblive at være Forfatternes Ejendom, mod at de skulde forpligte sig til at udgive dem. Det første Prisspørgsmaal udsattes 2. December 1852 og det skulde dreje sig om Ventilationen af vore Værelser. Medlemmerne var imidlertid, som saa ofte før, utilfredse med Forslaget, ganske fraset, at man fandt Præmien altfor lav. Det man inderst inde havde imod Opgaven var, at den ikke var nogen medicinsk Undersøgelse, det, der ønskedes, laa paa Grænsen »mellem Arkitektur og Naturvidenskab« og Selskabet vilde derfor neppe være i Stand til at bedømme den. Præmien var desuden saa lille, at den vist ikke var i Stand til at dække Udgifterne til Forsøgene. Fra flere Sider ønskede man, at andre Selskaber skulde være med og man enedes om at vedtage, at det kgl. med. Selskab skulde bidrage 200 Rbdlr. til et Prisspørgsmaal som det anførte, hvis Philiatrien og Videnskabernes Selskab vilde være med. I Januar 1853 erklærede disse sig villige dertil og hver af dem valgte et Udvalg paa tre Medlemmer for sammen med medicinsk Selskab at drøfte Sagen. Den samlede Komité, der for Videnskabernes Selskab bestod af Eschricht, Forch -