KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

133 hammer og Oberstløjtnant Hoffmann (111) og for Philiatrien af Bramsen, Brion og Paulsen (112), holdt sit første Møde 29. Januar 1853 og lod kort efter følgende Ordlyd offentliggøre i Dagspressen (113): Det er almindeligt erkjendt, at en stadig Luftfornyelse (Ventilation) i et indesluttet Rum, der er bestemt til Ophold for levende Væsener, er nødvendig for Sundheden. Om Maaden hvorpaa denne Luftfornyelse bedst bringes til Veie, navnlig i private Boliger og under de forskjellige klima­ tiske og lokale Forhold, er Meningerne derimod delte. Der ønskes derfor en paa Videnskaben, paa fremmede Erfaringer og paa egne Forsøg grundet Besvarelse af de herhenhørende Spørgsmaal og en dertil knyttet Anviis- ning til paa den bedste og billigste Maade at kunne sørge for en stadig Fornyelse af Luften, saavel i ældre Boliger som i saadanne, der bliver at opføres fra nye, hvad enten de ere bestemte for den velhavende eller for den fattigere Deel af Befolkningen. Alt nærmest beregnet for vore Forhold. Skønt Præmien var 600 Rigsdaler vakte Opgaven ingen større Interesse. Tiden indtil Slutningen af Marts 1855 skulde gaa hen, inden man havde tre Besvarelser til Bedømmelse. Man skyndte sig at nedsætte en Dommerkomité, bestaaende af en Repræsentant for hvert af de tre Selskaber (Forchhammer, Hornemann, Levy) og en udenforstaaende, men denne sidste synes i det mindste aldrig at være bleven valgt, for han træffes ikke som Underskriver paa Betænkningen (114). Præmien blev imidlertid ikke uddelt, skønt en af Forfatterne havde taget Stalde og Bikuber med i sine Undersøgelser. Den henstod indtil videre. Enhver véd, hvad Aaret 1853 kom til at betyde i epidemiologisk Hen­ seende ved den Koleraepidemi, som brød ud 11. Juni og snart naaede en betænkelig Intensitet, inden den døde ud i Oktober. Forløbet har været skildret gentagne Gange (115), men det interesserer os mindre her, hvor der kun skal tales om den Betydning, Epidemien fik for det kongelige medi­ cinske Selskab. Medens Arkivet faa Aar i Forvejen, da Koleraen truede, fyldtes med Skrivelser, Regulativer, Plakater og andre Tryksager, blev Forholdet nu det modsatte. Ikke én Raadslagning indenfor Selskabets Mure findes refereret, Foredragene dukker først op, da Stormen er overstaaet, og man ser kun af Udtrykket »i denne meget travle Tid«, at noget særligt har været paa Færde. Dette betyder dog ingenlunde, at man sad med Hænderne i Skødet og saa til, men Indsatsen, som Medlemmerne ydede var af personlig Art, saa personlig, at den for O. Bagges, Withusens, Thals, Hjorths, Lundings, L. A. Bergs og Schwartzkopfs Vedkommende betød Livet. Og da Sundhedskommissionen havde vist sig ude af Stand til at gennemføre de Foranstaltninger, der kunde standse Farsoten, traadte Fenger, Hornemann, Buntzen, Dahlerup, Levy og

Made with