KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

134 S. M. Trier sammen og fik den ikke uden Grund berømte »Lægeforening mod Koleraen« bragt i Stand, og kort efter var Husvisitationen og Indsamlingen af Penge i Gang. Udflytningen fra de smittede Huse begyndte noget senere og Bekæmpelsen lededes nu af faste Hænder. Foreløbig handlede man altsaa; Beretningerne kom senere. I den statisti­ ske gav Fenger en Oversigt over de Tilfælde, der var lagt ind paa Frederiks Hospital. Det var de allerførste; senere havde Sundhedskommissionen be­ stemt at kun de syge, der ikke hørte under Fattigvæsenet, skulde indlægges der, medens de fattigunderstøttede skulde anbringes paa Alm. Hospital. Det var en Bestemmelse, der var blevet kritiseret stærkt i Dagspressen, hvis Ønske var, at der blev oprettet særlige Kolerahospitaler. Der kunde altsaa nok være Grund for Fenger til at omtale netop disse Tilfælde. I den hygiejniske Komité redegjorde Hornemann (3. November 1853) for Grundene til at* man egentlig intet kunde meddele. Den overordentlige Sundhedskommission havde overdraget hele Materialet til Dr. Hiibertz og det var derfor ikke tilgængeligt. Naar man en Gang fik Adgang til det, vilde Paulli og M. Salomonsen skildre Koleraepidemiens lokale Forekomst sammen med de andre epidemiske Sygdomme, Hornemann give en Udsigt over Visi­ tationen og Udflytningen samt Virkningen af disse Foranstaltninger og Dahlerup vilde samle og bearbejde alle de ved Visitationen fremkomne Op­ lysninger om lokale Urenlighedsforhold og deres Forbindelse med Sygdom­ mens Optræden. Engelsted, der havde udført et saare berømmeligt Arbejde paa Alm. Hospital, vilde sammenligne Kolerabehandlingen i Hjemmet og paa Hospitalerne. Inden dette Komitémøde sluttede, fremlagde Ballin en Statistik fra Kolerahospitalet i Frue Arbejdshus, og Hornemann foreviste Planen og Teg­ ningerne til de paatænkte permanente Udflytterboliger paa Østerfælled. Man stod altsaa lige ved at kunne realisere den Plan, der førte til Oprettelsen af Lægeforeningens Boliger. Disse kom i Stand ved et Tilskud fra »Læge­ foreningen mod Koleraen« paa 40,000 Kr. foruden et Bidrag af samme Stør­ relse, der ved private dels var indsamlet under Epidemien, dels stammede fra Centralkomitéen. Foreningen til Opførelse af sunde og billige Boliger for de ubemidlede Klasser, stiftet 1853, førte Byggesagen ud i Livet. — Forhandlingerne om en Sammensmeltning af kgl. medicinsk Selskab og Philiatrien, der som bekendt flere Gange havde været paa Tale og som stedse var endt uden Resultat, kom atter op i 1855, idet Brion, hvis spidse og vittige Pen var kendt fra Ugeskrift for Læger, holdt et Foredrag, der viste, at han ogsaa beherskede det levende Ord. I Philiatrien havde man betragtet det som afgjort, at en indbyrdes Forhandling maatte tages op, og man havde derfor nedsat en Komité til Sagens foreløbige Overvejelse. Denne ønskede man suppleret fra Medicinsk Selskab. Brion paapegede nu de Grunde, der talte for

Made with