KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

135 en Sammenslutning, idet begge Foreninger var Samlingspunkter for den københavnske Lægestands højere og almindelige Interesser. Philiatrien havde maaske nok af og til vist en betydelig udadgaaende Virksomhed, men den kunde vel opvejes af det Arbejde, der var ydet af Med. Selskabs Komitéer. Betragtede man Forholdene gennem et længere Tidsrum, var Ligheden i de to Selskabers Virksomhed paafaldende. Da Selskaberne i Virkeligheden bestod af de samme Elementer og Arbejdet ikke var saa omfattende, at det ikke kunde varetages af et Selskab, var der egentlig ingen Hindringer for en Sammenssmeltning. Nogen Inddeling af Medlemmerne i ældre og yngre eller i videnskabelige og praktiske kunde heller ikke opretholdes, da alle, selv Universitetslærerne, lagde megen Vægt paa det rent praktiske. Hvad der i høj Grad talte for en Sammensmeltning var, at Virksomheden tog af i begge Selskaber og at alle Oplivningsforsøg var strandede. Han holdt derfor paa en Koncentration af Kræfterne og fandt Støtte hos Professor Buntzen. Reserve­ læge Ravn mente derimod at der var Forskel paa de to Selskabers Formaal. Det medicinske var mere videnskabeligt, medens Philiatrien var mere praktisk, d. v. s. pathologisk-anatomisk. Sammenslutningen var overflødig, da ethvert Medlem i Philiatrien kunde indmelde sig i Medicinsk Selskab, og desuden var det en ganske fejl Antagelse at tro, at man kunde skabe en sund Organisme ved at slaa to patologiske sammen. Medicinsk Selskabs Love var ogsaa en Hindring for Sammensmeltningen, og endelig kunde man ikke antage, at »de generte unge« vilde deltage i Diskussionen med de ældre. F enger kunde ikke tage disse Udtalelser for gode Varer. Man kunde ikke skelne mellem prak­ tiske og teoretiske Formaal og desuden var den patologiske Anatomi ogsaa »videnskabelig«. Hvad Genertheden angik, saa var de yngre Medlemmer af Philiatrien overhovedet altid tavse. Og der havde man altid søgt at være en Kreds for sig selv, ellers havde man vel ikke, ved Selskabets Stiftelse, vedtaget, at der aldrig maatte optages nogen Professor som Medlem. Nu var imidlertid en Del af de ved Stiftelsen yngre selv blevet Professorer, og For­ holdene var derfor forrykkede. Der var ingen anden Vej at gaa, end at lade Philiatrien opløse sig, saa at dens Medlemmer kunde optages i Med. Selskab. Diskussionens foreløbige Resultat blev, at man supplerede Philiatriens Komité med Dahlerup, Fenger og Eschricht og Sammensmeltningen sattes atter paa Dagsordenen ved Generalforsamlingen 4. Oktober 1855. Men da havde Komitéen delt sig i en Majoritet og en Minoritet. Dahlerup var denne sidstes Repræsentant indenfor det medicinske Sel­ skab. Han hævdede, at Philiatrien nu var saa ivrig for en Sammenslutning, fordi den førte et »lidet glædeligt og hensygnende Liv«, men det kunde ikke være Med. Selskabs Opgave at lette et andet Selskabs Lidelser, desuden var der vel Haab om, at Philiatrien kunde rejse sig igen. Fordelene ved Sammen­ slutningen var illusoriske, fordi Medlemmerne delvis var de samme, og man vilde i Virkeligheden kun opnaa Tilgang fra de yngste Kredse. Af denne