KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

138 kollegiets Opmærksomhed paa det ønskelige i, at de enkelte Lægers Beret­ ninger angaaende de herskende akute Sygdomme blev affattede i en bestemt skematisk Form, for derved at tilvejebringe en fuldstændigere Udsigt over disse Sygdomme. Samtidig havde topografiske Undersøgelser været paa Tale, og der forelaa allerede saadanne for to Lokaliteter (Nyborg og Fredericia), skrevne af Clemmensen og Reumert. Lignende vilde man nu søge at frem­ skaffe andet Steds fra, da de maatte have Betydning, naar hygiejniske Reformer skulde gennemføres. Under synlig Ulyst til at være med nedsatte man en Komité, bestaaende af Dahlerup, Salomonsen og Levy, der var den, der oprindelig havde henvist Lægeforeningen til Medicinsk Selskab. Den 8. April 1858 afgav Komitéen en meget lang Beretning i hvilken den gav Forslaget sin Tilslutning, og efter nogen Diskussion sluttede Medlemmerne sig til det. Præmien skulde være paa 300 Rigsdaler med mulig Forhøjelse med 100 Rbdl. Afhandlingerne skulde være indsendt inden Udgangen af 1860. Der indkom to Besvarelser og Januar 1861 udnævntes de tre tidligere nævnte til Bedømmelseskomité. Hornemann traadte dog straks efter ind i Stedet for Levy. Bedømmelsen gik ud paa, at ingen af Afhandlingerne var værdige til at præmieres, maaske burde de endda ændres lidt hist og her inden Offentligggørelsen. De to Forfattere, Distriktslæge Fibiger og Dr. med. Reumert fik hver en Præmie (200 og 100 Rbdlr.) som Opmuntring (117). Hornemann, der i disse Aar var Sjælen i de hygiejniske Foranstaltninger, der efter Koleraaaret skulde indlede en ny Tid, var ikke faldet til Ro efter at nogle Reformer var indført. Han havde klart set, at der maatte et oplysende Arbejde til saavel i de højere Klasser som i Arbejderstanden, hvis man vilde naa til en virkelig Forstaaelse af Hygiejnens Krav. Tanker af denne Art fremsatte han i 1859, da han i November Maaned oplæste sin Afhandling om Arkitekternes mangelfulde Uddannelse i hygiejnisk Retning og fik Sel­ skabet til at vedtage en Resolution om »at det anser det for særdeles gavnligt, at der ved Academiet gives Architecterne Leilighed til at sætte sig ind i Hygiejnens Fordringer.« Det lød jo meget pænt, men man ventede sig ingen Resultater deraf. Tanken om et hygiejnisk Opdragelsesarbejde var imidlertid fremme ogsaa andre Steder end indenfor det Udvalg, hvis ledende Kraft Hornemann var, for han kunde under Diskussionen meddele, at han i Vin­ terens Løb paa Foranstaltning af Arbejderforeningen vilde holde populære Foredrag over de hygiejniske Grundsætninger, først om Nytten af Sundheds­ plejen, dernæst hvorledes denne maatte opfattes som en moralsk Forpligtelse, endelig om Nødvendigheden af frisk Luft, godt Vand etc. Foredragene har øjensynlig været anlagte som en hel Arbejderundervisning, idet Hempel og Knudsen havde tilsagt deres Bistand. Der fandtes dog ogsaa hygiejniske Foranstaltninger, som man ikke ønskede at støtte. En Løjtnant L. Saxtorph ønskede nemlig at bygge en Bade­ anstalt Lido ved Lynetten og søgte i den Anledning at faa 60 Rigsdaler til