KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

144 ikke til at spille nogen Rolle, men en Del af Foredragene hvilede dog paa Erfaringerne fra Felten, og Krigstilstanden anes bag mangen Diskussion. Dette Forhold kom saaledes stærkt frem i November 1864, da Hornemann paa det hygiejniske Udvalgs Vegne rejste det Spørgsmaal, om der var Anledning til at forespørge Autoriteterne om, hvorvidt der var nogen Grund til at træffe Foranstaltninger mod den epidemiske Øjensygdom, der efter Distriktslægernes og Øjenlægernes Indberetninger herskede i Staden. Man ønskede at vide om denne Øjenbetændelse var saa udbredt, at den kunde kaldes faretruende. Sygdommen forekom hos den fattigste Del af Befolkningen og syntes at staa i Forbindelse med Krigsfangernes Hjem­ komst. Den fandtes væsentligst hos Børn, der saa smittede de voksne. Spørgsmaalet var nu, om der var Grund til 1) at rette en Advarsel til alle fattige Familier og til Beboerne af Smaagademe, 2) at oprette Isolations- „ hospitaler for Patienterne og 3) til at afholde Visitationer i Asyler og Fattig­ skoler, eventuelt ogsaa i Husene i Smaagademe, for at finde de latente Tilfælde. Man vilde ikke have Skolerne lukket, da man derved slappede Kontrollen og befordrede Smitten i Hjemmene. Formanden, Djørup, erklærede imidlertid, at de Oplysninger, der forelaa, var ganske misvisende. I Aviserne havde der nok staaet at Peder Madsens Gang var stærkt hjemsøgt af Sygdommen, men Distriktslægen benægtede det bestemt. Fanger var der næsten ingen af i Byen, og den Gang de ankom fra Tyskland, var de alle blevet undersøgt og de syge indlagt paa Hospitalet. Han polemiserede stærkt mod den rent kliniske Betragtning af Tilfældene og advarede mod at opretholde Betegnelsen latent. Sygdommen optraadte nu uden Granulationer (en Hentydning til en tidligere Trachomepidemi) og kun som en almindelig katarrhalsk Betændelse. Det forekom ham ogsaa paa­ faldende, at Sygdommen i Arméen kun optraadte i de Regimenter, der længe havde opholdt sig under aaben Himmel. Foreløbig burde man vist indskrænke sig til at søge nærmere Oplysninger, navnlig ved at optage Sygdommen paa Ugelisterne. Forespørgselen var for saa vidt overflødig som der forlængst var truffet Foranstaltninger fra Kommunens og Statens Side. Patienterne indlagdes paa en særlig Afdeling paa Alm. Hosp. og paa Overlæge E. T. Paullis Service i Kronprinsessegades Lazaret. Underligt nok nærede den eneste virkelige sag­ kyndige Edmund Hansen den Anskuelse, at Epidemien var ved at tabe sig, baade hvad Hyppigheden og Heftigheden angik. Den var begyndt med simple Blennorrhoer af det Udseende, der var vel kendt fra Soldaterne, derefter kom der en Række Tilfælde med akute Granulationer (Trachom) og nu var Blennorrhoerne igen overvejende. Hirschsprung havde ogsaa set de ganske lette Tilfælde, der kunde forløbe uden Svulst af Øjenlaagene. Som hver Gang man drøftede Epidemispørgsmaal, kom man ogsaa denne Gang ind paa Smittevejen og der var nogen Stemning for at opfordre Befolkningen til