KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

146 for Skoledisciplenes Sundhedstilstand og Skolebetjenten havde oplyst, at Lokalet var blevet rømmet den 15. Februar, altsaa én Aften før Mødet i Medicinsk Selskab, paa hvilket Klagen kom frem. Djørup, der var Marinens Stabslæge, var ikke bleven raadspurgt angaaende Anvendelsen, men vidste, at Lokalet var rømmet den 14de. Distriktslægen, Salomonsen, havde intet haft at gøre med Lokalet, men Rovsing havde forespurgt ham om det var til- raadeligt at tage det i Brug, idet han havde henvist ham til Inspektøren, Krigsraad Nimb. Den 15. Februar havde han saa faaet en Skrivelse fra Con- ferensraad Dahlerup med Anmodning om at udstede en Erklæring angaaende Brugbarheden af Lokalet, som nu var tomt og røget med Klor. Han saa derfor ingen Fare ved at anvende det. En tredje epidemiologisk Faktor og en af allerførste Rang var Barsel­ feberen. Den havde Gang paa Gang været under Debat og der skulde ikke meget til for at Striden om dens Patogenese atter vilde blusse op. En Anledning var saaledes, at Fr. Trier (15. Dec. 1864) holdt et Foredrag om, hvorvidt Barselfeberen var en miasmatisk Sygdom eller af infektionær Oprindelse. Det hele var egentlig et Referat af et Afsnit i Virchow-Hirschs historisk­ geografiske Patologi. Ganske selvfølgelig ivrede man (navnlig Reisz) mod de fremsatte Teorier, men ingen vovede at bringe det paa Bane, som alle tænkte paa, nemlig at Arrangementerne med Indretning af en ny Fødselsstiftelse og Udflytning af de fødende til Filialer i Byen var klikket fuldstændig — indtil Howitz drog Sagen frem. Han bragte Tordenvejret til at bryde løs ved at fremsætte en Statistik, der viste, at alt pegede mod en Forværrelse, opstaaet efter 1860. Efter et Skøn havde Dødelighedsprocenten efter dette Aar været 8, men den vekslede meget i de forskellige Afdelinger, hvor man lagde Patienterne ind. Dette var en altfor stor Dødelighed, og den maatte søges mindsket, men hvis man vedblivende opretholdt Filialerne i Byen, der hver for sig virkede som en lille Fødselsstiftelse med et ganske ukontrolleret Per­ sonale, kunde man ikke undgaa en stor Mortalitet, naar den virkelige Fødsels­ stiftelse havde saa slette Resultater. Howitz opfordrede indtrængende det hygiejniske Udvalg til at tage sig af Sagen og foranledige en Undersøgelse. Stadfeldt, der var Reserveakkuchør, var i Bund og Grund uenig med Howitz, og afviste Medicinsk Selskabs Indblanding i Sagen, da udenforstaaende ikke kunde bedømme, hvad der foregik, dertil forelaa der altfor faa Oplysninger. Han endte med en Opfordring til Howitz, der i høj Grad fik Karakteren af en Repri­ mande. Denne havde nemlig været knyttet til Stiftelsen under de værste Epidemier og havde faaet den Opgave at samle og offentliggøre Oplysninger om Sundhedstilstanden i Stiftelsen, men havde ikke bragt dette Arbejde til Afslutning. Stadfeldt opfordrede ham nu til ikke at holde disse Meddelelser tilbage og selv lovede han at gøre det mest mulige for at standse Epidemierne. Foreløbig indtraadte der et Blikstille før Stormen atter rejste sig i Marts. Nu havde Parterne mobiliseret. Levy greb om Nælderne ved at holde Foredrag