KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

149 Howitz’s Forslag blev ingenlunde godt modtaget, men Diskussionen, der blev overmaade vidtsvævende skal ikke refereres her; den drejede sig for en stor Del om Miasma kontra Kontagium og om Anvendelsen af det gamle Kayserske Forslag, men den viste en stor Ejendommelighed, nemlig at Stad- feldt paa det Tidspunkt var en udpræget Antikontagionist, der ved at opstille en Tabel over de svære Fødseler i Byen, ved hvilke han selv havde været Hjælperen, d. v. s. Mellemmanden mellem Stiftelsen og Byen, og derfor den, der skulde overføre det mulige Kontagium, søgte at vise, at saadan Over­ førelse kun sjældent fandt Sted, selv under epidemiske Forhold. Levy be­ kæmpede Howitz’s Forslag med stor Bitterhed. Fra dennes Side forelaa der kun et Par »Bladartikler« som Materiale, og de kom ikke Selskabet ved. Hans egen Afhandling havde givet den statistiske Status og var gaaet ind paa den videnskabelige Side af Sagen, men han havde aldrig tænkt sig, at den skulde gøres til Genstand for en Komitérapport. Han vilde ikke finde sig i at blive stillet ved Siden af Howitz, dertil havde han for megen Agtelse for sit eget Arbejde og han kunde ikke tillægge Komitéen nogen som helst Kompetence. Overfor disse Indvendinger havde Howitz let Spil. Han henviste kun til Lovenes § 2 og til den Opgave, der var tildelt det hygiejniske Udvalg og han fandt Støtte fra flere Sider. Hans Forslag blev vedtaget og Komitéen kom til at bestaa af E. Hornemann, E. Paulli og Edm. Hansen. I December 1865 kom Betænkningen til Forhandling i Selskabet (125). Ballin viste, at der ingen Tilbagegang i Dødeligheden havde fundet Sted siden Kaysers Dage og at der heller ikke denne Gang var fremkommet noget Forslag til Afhjælpning af Manglerne. Hornemann paapegede, at Grunden maatte være, at Puerperaldødeligheden i hele Byen og hos Stiftelsens Bypatienter var steget sammen med Dødeligheden i selve Stiftelsen. Var dette Tilfældet, var det ogsaa rimeligt, at man ikke vovede at fremkomme med noget Forslag. Løftet om, at der ogsaa i Fremtiden vilde fremkomme offent­ lige Beretninger om Tilstanden, gjorde Howitz glad, han havde ikke gjort sig noget Haab om et Resultat, og vilde nu lade Sagen falde, ikke mindst af personlige Grunde. Efter dette skulde man tro, at Diskussionen vilde være bleven afsluttet, men det skulde gaa helt anderledes. Der var øjensynligt et Ønske om at faa noget virkeligt gjort, hvad det nu end kunde være. Stadfeldt benyttede nemlig Lejligheden til at komme med nogle statistiske Oplysninger om Sundheds­ tilstanden hos Stiftelsens Fødende i det sidste Aar, navnlig i den Periode, hvor der havde været lukket. I dette Tidsrum var de fødende — efter en foreløbig Undersøgelse paa Fødselsstiftelsens Modtagelsesstue — blevne henviste til og forplejede i Anstaltens Lokaler ude i Byen. Barselfeberen havde været i stadig Aftagende i 1865 og Dødeligheden havde fra 1. Januar til 8. Juni for alle Stiftelsens Patienter været bragt ned til 1 af 31, lidt over 3 °/0. Der­ efter lukkede man Stiftelsen til 1. September, for at faa den udluftet og