KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

152 1. Bestyrelsen anmodes om at sørge for, at aarlige Medicinalberetninger for den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse offentliggøres gennem den medicinske Presse. 2. Bestyrelsen anmodes om at være betænkt paa, at der ved større Sygelighed paa Fødselsstiftelsen maa i Sundhedspleiens og Undervisningens Inter­ esse benyttes Udflytning fra Stiftelsen og Henlæggelse af de fødende i Skiftelocaler. Samme Aar, 1866, hvor den store Strid om Barselfeberen var udkæmpet, gjorde L. Salomonsen en Meddelelse om laryngologiske Undersøgelser hos Døv­ stumme (126) og kom derved ind paa en Omtale af, hvorledes man ledede en Undervisning af de Døvstumme. En saadan Undervisning kendtes allerede i det 15. Aarhundrede, men Instituter var først oprettede i det 18. Aarhundrede, først i Frankrig, senere i Tyskland. I det danske Monarki oprettedes det første af en Musiker og Parykmager, senere Professor G. W . Pfingsten (127); det aabnedes 1797 i Liibeck og var i Drift i 12 Aar, indtil det nedlagdes, eller snarere overflyttedes til Kiel, hvor den danske Stat 1799 aabnede et nyt Institut. Dette overførtes 1810 til Slesvig, hvor Pfingsten, der stadig havde været Lederen døde 1827 og efterfulgtes af Hans Hensen (128), der atter 1846 afløstes af Peter Paulsen (129). I København begyndte Danskhedens be­ kendte Forkæmper, W . H. F. Abrahamson (130) at virke for Oprettelsen af et Institut, men dette kom dog først i Stand 1807. Det kongelige Døvstumme- institut bestyredes oprindeligt af P. A. Castberg, senere af T. Schow (131) og S. J. Heiberg (132), medens Døvstummeskolen grundet paa Talemetoden til Chefer havde haft H. P. Duurloo (133) og J. Keller (134). Foredragsholderen fremhævede Forskellen paa den franske Metode, Tegnmetoden og den tyske, Lydmetoden, og han søgte at faa Tilhørerne interesserede i denne sidste. Man faar navnlig af Diskussionen efter Foredraget Indtryk af, hvilke Vanskeligheder Lydmetoden har haft, da den kom frem. Keller havde i sin Tid henvendt sig til det hygiejniske Udvalg for at faa en Attest for at Tale­ metoden ikke havde nogen skadelig Indflydelse paa Børnene, særlig med Hensyn til Udviklingen af Tuberkulose. Udvalget havde imidlertid selv villet overbevise sig ved Selvsyn om Metodens Fortrin og Mangler, inden det udstedte nogen Attest. Men dette Forlangende havde Skolen aldrig taget Stilling til. Hornemann var saa selv gaaet derud og havde set, at den i hygiejnisk Hen­ seende lod meget tilbage at ønske, men at Metoden selv fortjente at anbefales, hvorfor Selskabets Medlemmer burde gaa hen og se den praktiseret. Keller maa paa en eller anden Maade have faaet denne Udtalelse at vide, for faa Dage efter dens Fremkomst indløb der en officiel Indbydelse til et Besøg paa Skolen. Den henvistes til det hygiejniske Udvalg, som tog af Sted, og 29. November 1866 afgav en Erklæring om, »at der ikke var Grund til at antage, at den af Hr. Keller anvendte Talemetode for Døvstumme skulde