KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

12 Undervisningen. At denne led af Mangler, saa Tode klart, og han stiftede sit Selskab netop 1771, det Aar, da C. J. Berger, i hvis Hænder Docenturen i Kirurgi laa, blev fritaget for at holde Forelæsninger. Aaret efter var Berger inddraget i den Struenseeske Affære og Faget blev slet ikke doceret. En stor og fortrinlig Kirurg havde m an nok i Heinrich Callisen, der blev Dr. med. 1772, men som først det følgende Aar udnævntes til Professor chirurgiæ og var i Funktion til 1794, da der atter indtraadte et Interregnum, der varede i fire Aar. 1798 begyndte nemlig Sylvester Saxtorph at docere Operation paa »Menneskeaadseler«, følgende Callisens Haandbog (10). Om Tode ha r haft nogen Forudfølelse af den Usikkerhed, der vilde komme efter 1771, kan man naturligvis ikke vide, men der var i alt Fald god Plads for et Supplement til Undervisningen. Det ha r ogsaa nok været føleligt for de studerende, at man levede i en Overgangstid, inden at Kirurgi og Medicin blev ligestillede ved Universitetet. Der findes endda en Udtalelse netop fra den Tid, der tilfulde viser den tilstedeværende Usikkerhed og ligesom varsler den nye Tid, der snart skulde komme. Rudolph Buchhave (1737—1796), en noget stridbar og bidsk Bornholmer, der i fem Aar havde været Prosektor ved det anatomiske Teater og som senere blev Dr. med. — han kendte altsaa baade Kirurgernes og Lægernes Lejr — skriver (11): »De medicinske Viden­ skaber, som i en lang Tiid forhen have ligesom ligget i Dvale ved vores Universitet i Kiøbenhavn, da Lærerne i Lægekunsten, jeg veed ikke enten af Magelighed, eller formedelst andre Forretningers Mængde neppe gave de Læsende saa megen Underviisning, at disse med en maadelig Indsigt omsider lykkelig og uden Skamme kunde udøve Lægekunsten, ere nu ved vore Hoyst- priselige Kongers Allernaadigste Omhue vel bragte dertil, at en Studerende kan ved at høre de Forelæsninger, som holdes, naar egen Læsning og Flittig­ hed kommer dertil, bringe sine Studeringer til Fuldkommenhed, uden af Nødvendighed enten at sætte egne Midler til ved udenlands Reyser, eller at trygle sig Reysepenge til af Professorerne, som alletiider have holdt for en uryggelig Regel: At være sig selv nærmest.« Manglerne ha r altsaa været velkendte, men om man h a r gjort noget virkeligt Forsøg paa at afhjælpe dem, er vist tvivlsomt. En Mulighed er der, idet Manuskriptet Thotts Samling No. 726 a, 4° tyder paa, at der fra et k iru r­ gisk Selskabs Side er gjort Anstrængelser for at indføre en teoretisk Under­ visning ved Siden af den rent praktiske. Haandskriftets Titel er Collegium Chirurgicum practicum et theoreticum og det er skrevet paa Tysk, men er maaske af dansk Oprindelse. Dateret er det ikke, og der kan sikkert rejses Tvivl om det hører ind under den Tid, der behandles her. Nogle anse det for tidligere, andre for senere (12). Da der desværre ikke findes noget Middel til nærmere a t bestemme Haandskriftet, skal Fortalen anføres. Selv om den maaske er skrevet længe før Todes Tid, illustrerer den dog godt det lige sagte: