KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

157 opmærksom paa, at hans Forslag var mangelfuldt, da ikke alle Foredrag blev trykt i Biblioteket, og man vedtog derfor, at man skulde tage Særtryk af alt det forhandlede, lige meget hvor det blev trykt. Den økonomiske Status var saa god, at disse Udgifter kunde tillades. — Da der i Dagspressen var fremkommet nogle Beretninger om, at Skindøde var blevet begravede, ønskede Dahlerup (1867), at der skulde nedsættes et Udvalg, der skulde overveje, om der var nogen Sandsynlighed for at saa­ danne Begravelser havde fundet Sted eller vilde kunne finde Sted under vore Forhold og med vore Lovbestemmelser. Han formulerede nogle dertil svarende Spørgsmaal. Hvorledes opstaar Skindød? Hvorledes kendes den? (og til disses Besvarelse skulde der slutte sig en Undersøgelse af Fortællingerne om de heri Landet forekomne Tilfælde af Skindødes Begravelse). Er de gældende Lov­ bestemmelser tilstrækkelige? Hvis ikke, hvorledes bør de da forandres? Under Anførsel af Hornemann fik Forslaget en overmaade ilde Medfart. Man kunde ganske spare sig den Ulejlighed at nedsætte et Udvalg. Sagen var gentagne Gange undersøgt af franske Kommissioner, og man kunde godt henholde sig til disses Resultater. Da alt, hvad der hidtil var sagt om Skin­ dødes Begravelse her i Landet, opløste sig i Ammestuesnak og latterligt Vrøvl, vilde man kun stifte Fortræd ved at drøfte Sagen yderligere. Hannover var imod dette Standpunkt, da Agtelsen for Lægestanden var ved at blive ned­ brudt. Der maatte altsaa gøres noget, men hvad, det skulde være maatte Udvalget bestemme. Man kunde tænke paa først at udstede Dødsattesterne 24 Timer efter Døden, Anmeldelsen til Skifteretten, der nu skulde ske inden 24 Timer, kunde ogsaa skydes ud, dels fordi den kun havde til Opgave at for­ hindre, at der blev stjaalet fra Boet, dels fordi den ikke kunde overholdes for dem, der døde om Lørdagen. L. Salomonsen sluttede sig til Hannover, ikke saa meget af Hensyn til de skindøde, men fordi Forholdene vedrørende Dødsfald og Begravelse trængte til at reguleres. Folk vilde have Dødsattesten straks, og Lægerne skrev den ofte faa Timer efter Døden. Der maatte derfor fastsættes en Termin indenfor hvilken den ikke maatte udstedes. I de fattige Klasser skete der store Misbrug med Ligene, som, efter deres Størrelse, blev henlagte i Skuffer og Dragkister, og som man i det hele flyttede med inden Attesten blev udstedt. Paa Landet var Ligsynsmændene et direkte Onde og Forholdene blandt Publikum i Byen var saaledes, at Skindød ikke kunde siges at være udelukket. Salomonsens Fremstilling, der var sat ret dramatisk op, fremkaldte kun den Forespørgsel fra Djørup, hvad han havde tænkt sig at Udvalget skulde gøre for at hæve Pietetsfølelsen i Befolkningen. Der var imidlertid ingen Tvivl om, at Forholdene ved Dødsfald nok kunde trænge til at blive regulerede, da f. Eks. Ligene ofte henstilledes i Kirkerne efter at Kisterne var skruet til, men uden at der var udstedt nogen Dødsattest. Lidt efter lidt kom Diskussionen til at dreje sig om Regeringens uvillige Holdning overfor Afskaffelsen af Ligsynsmænd paa Landet, og da man ikke troede at