KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

159 i Stadsgraven holdt sig konstant, maatte man undersøge om der ikke var et jævnt Fald fra Stadsgraven ned til Havnen, for saa vilde Maalingerne ikke give noget Resultat. Det viste sig heldigvis, at Vandstanden overalt var for­ skellig, men der prøvedes kun i 5, da de andre var stoppede. Den 9. August maalte man første Gang i alle 16 Brønde og Maalingen fortsattes nu hver 14. Dag, hvorved det viste sig, at Vandstanden i Brøndene var fra 4 til 7 Fod over Havnens daglige Vande. Desværre viste det sig, at et Par Brønde i St. Pederstræde 22 og 26 gav ganske ahnorme Tal, som man i lang Tid ikke kunde klare, indtil at man kom i Tanker om, at der muligt kunde være Hul paa en Vandledning i Nærheden. Man gravede efter, og det viste sig at være rigtigt; Lækagen blev stoppet og Vandstanden kom nu til at svare til, hvad der fandtes andet Steds. Som Resultat havde man ikke meget at notere, udover at Brøndene tørredes ud om Sommeren og fyldtes igen om Efteraaret. Skønt Maalingernes Faatallighed ikke gav noget Korrektiv til Pettenkofers Teorier, vilde man dog fortsætte, men rigtignok kun med 9 Brønde og man bevilgede 100 Rbdlr. for 1870. To Aar senere var man naaet til Afslutningen. Pettenkofers Teorier syntes at stadfæstes, idet Tyfustilfældene kulminerede med den laveste Vand­ stand i August. Modsætningerne mellem »de gamle« og »de unge« var stadig stærke. De var ogsaa i nogen Grad begrundede, for i Virkeligheden var en ny Tid begyndt med det Opsving, som den patologiske Anatomi og den eksperimen­ telle Fysiologi havde taget omkring 1830—40. At den rent kliniske Forskning var bleven trængt noget tilbage, er sikkert, men kan ikke volde Forundring. Skønt L. L. Jacobson, A. Hannover og flere andre havde vundet betydelige Sejre ved Mikroskopets Hjælp var der dog, endnu ikke noget Tegn til en klinisk Mikroskopi. Medicinen nærmede sig Naturvidenskaberne, hvis kom­ parative Undersøgelsesrækker, den havde adopteret, men Svælget mellem ældre og yngre blev hver Dag større, idet man ikke saa, hvorledes det af Joh. Muller, Virchow og andre udførte Arbejder skulde kunne føre Læge­ kunsten frem. Dette kom meget tydeligt frem, da Overlæge Brandes 20. Februar 1868 holdt et Foredrag om Lægekunstens Stilling i Øjeblikket og om Midlerne til at hæve dens Anseelse. Han tog sit Udgangspunkt fra en Udtalelse af A. Hannover i et tidligere Møde, i hvilket det var sagt, at mange Læger ved den saakaldte rationelle Medicin var kommet ind paa Nihilismen, havde mistet Tilliden til Lægemidlernes ufejlbarlige Virkning og at dette føltes af Patienterne. Han søgte nu at bevise, at Grunden var den, at man havde skuffet sig selv ved at tro, at man i en Fart kunde opbygge en Patologi (med tilhørende Terapi) paa de Resultater, som den patologiske Anatomi, den fysiologiske og patologiske Kemi og Mikroskopien havde naaet i de sidste 30 Aar. For at faa et saadant System maatte man have et Geni, et saadant havde ikke vist sig hidtil, og om det kom var uvist. Der var ingen Mulighed