KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

161 tidligere havde Reservelægerne og Kandidater foretaget dem. Resultatet var, at mangen ung Læge nu gik ud i Livet uden at have obduceret et Lig. Dette Angreb paa de unge blev ikke ubesvaret, flere Talere hævdede, at disse netop var de dygtigste og Storch oplyste, at man var nødt til at have Prosek- torer, da Reservelægerne bad Kandidaterne foretage Sektionerne og kun mødte Ulyst og Uvilje. Fra flere Sider blev det slaaet fast, at Undervisningen var mangelfuld, baade den eksaminatoriske Klinik og Retsmedicinen var forsømte (L. Salo- monsen), men Uddannelsen afsluttedes ikke med Eksamen, men med Kandidattjenesten. For Fødselsstiftelsens Vedkommende var det en væsentlig Forringelse, at Kandidaterne kun var til Stede hvert fjerde Døgn, imod tid­ ligere, da de havde boet der hele Tiden. Alt i Alt blev man dog nogenlunde enig om, at de unge alligevel var ganske flinke. Et trøstende Ord sagdes af Hornemann, der mente at have ganske god Lejlighed til at lære de unge at kende gennem deres Attester til Livrenteselskabet og de var langt omhygge­ ligere end de ældre. Heller ikke angaaende Kvaksalveriet kom man til noget Resultat, ikke en Gang et Udvalg fik man nedsat; man drøftede egentlig kun om der var Anledning for Lægerne til at fremsætte noget Forslag, da Kvaksalveriloven af 1854 skulde revideres, men ikke en Gang det kunde man blive enig om. Sagen om Skindødes Begravelse dukkede op i December 1868, idet en Adjunkt Heise (135) havde udgivet en lille Bog med Titel: Tilbagevenden til Livet, Tilfælde herhjemmefra. I denne havde han anført et Tilfælde fra Frederiks Hospital, og han havde tilskrevet Foredragsholderen, Etatsraad Dahlerup om at faa Oplysninger om Sagen, men da han intet Svar havde faaet, havde han betragtet det som en Bekræftelse af det meddelte. Sammen­ hængen var imidlertid den, at den unge Kandidat, der skulde finde Journalen havde ledt forgæves, Sagen var bleven lagt til Side og først optaget senere, efter at Heises Bog var udkommet. Man havde saa eftersøgt en ældre Læge, der var den eneste Kandidat fra den Tid, der var i Live, og man havde faaet oplyst, at Tilfældet havde fundet Sted i 1814 eller 15 og saa var Journalen bleven fundet. Den drejede sig om en 23-aarig Jomfru med Angina, Febrilia og rheu- matoide Smerter hist og her, samt et Exanthem. Sagens Kærne var, hvad Heise syntes at have misforstaaet, at Journalen for 7 April udtalte: den syge, som fra 29. Marts til den 2. eller 3. April næsten hele Tiden har været Døden nær, er i det Hele i Bedring. Det saa ud som om det var Howitz, der havde skrevet denne Bemærkning og havde han, som Sagnet med eller uden Hjem­ mel anførte, foreslaaet at anvende Aareladning og Halvbad, var det ikke en for dristig Slutning, at han, stolt af den formentlige store Virkning af Midlerne, har talt om det i Journalen anførte til Familien. »Døden nær« og »Bevidst­ heden vendte tilbage« er da blevet til »Død« og »Livet vendte tilbage«.

il

Made with