KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

162 I Aarenes Løb havde der i Medicinsk Selskab været holdt mange Fore­ drag, der blev Milepæle i dansk Medicins Udvikling, men intet naaede dog i Betydning et, som A. Stadfeldt holdt i 1869 og som under Titelen Betragt­ ning over Barselfeberens epidemiske Optræden og dennes Konsekventser for Sundhedspolitiet skjulte de Forslag, der skulde standse Barselfeber­ epidemiernes Rasen og bringe Verden det uskatterlige Gode, som Antiseptikens Indførelse i Obstetriken var. Betydningen af dette Foredrag kan vel over­ hovedet ikke maales. Stadfeldt mindede først om den hidsige Kamp der havde staaet om konta- giøs eller miasmatisk, om smitsom eller ikke smitsom, og var klar over, at der i Fremtiden kun vilde være en forsvindende Forskel mellem Miasma ogJKonta- gium. Smitstoffet vilde sikkert vise sig temmelig ensartet for de epidemiske Sygdommes Vedkommende. Alene Opstillingen af de tre Former, miasmatisk, kontagiøs og miasmatisk-kontagiøs pegede i denne Retning. Til de omstridte epidemiske Sygdomme hørte Barselfeberen og for den var der kommet en tredje Teori til, idet man ansaa den for en Infektionssygdom, en Sygdom, der kunde paaføres den fødende ved en Infektion med putride, organiske Bestanddele fra forskellige Kilder. Der blev derfor en væsentlig Forskel mellem kontagiøs og infektionær, ikke mindst i profylaktisk Henseende. Kontagiøs var Barsel­ feberen, naar den udelukkende forplantede sig fra Individ til Individ, medens den var infektionær, naar den optraadte paa et bredere ætiologisk Grundlag. Infektionsteorien gav den et saadant, idet denne snart fandt Kilden hos Individet selv (tilbageholdte Ægdele), snart fandt den hos en anden Patient med Barselfeber eller hos andre med. Difteritis, Gangræn eller pseudoerysipe- latose Affektioner. Der maatte altsaa være en Væsensforskel mellem kontagiøs og infektionær, men for Jordemødrenes Vedkommende faldt disse Beteg­ nelser oftest sammen, da Kilden hyppigst vilde være en anden Barsel­ feberpatient. Det var et yderst ejendommeligt Foredrag, fortrinligt gennemtænkt og næsten moderne i sin Form. Der manglede ikke meget i at alle de Momenter, som den moderne Bakteriologi vilde have lagt Vægt paa, var omtalte. Stad­ feldt paaviste, at hele Rækker af Barselfebertilfælde var overført ved den hjælpende Haand, af hvilken man ventede Held og Lykke, og endnu mærke- ligere var det, at hele Deduktionen syntes at hvile paa danske Observationer, navnlig paa G. G. Stages Efterforskninger. Denne havde nemlig samlet de spredte Data angaaende Barselfeberens Forplantelse ved Jordemødrene. Han var endvidere overbevist om, at Lægerne ingen nævneværdig Rolle spillede som Bærere af Infektionen. Der hørte nemlig ikke andet til end stræng Ren­ lighed, saa var Faren borte. Lægens Rolle kunde dog ikke bedømmes i Fødsels- stiftelserne, hvor saa mange var i Berøring med de fødende, det kunde kun ske i Praksis, hvor Lægen var mere eller mindre alene. De engelske Lægers Resultater var gode og hans egen Erfaring talte ogsaa for at Lægens Betydning