KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

166 Stadfeldt havde vundet en stor Sejr, men den Politik, han havde ført, havde ogsaa været saare klog. Fra først til sidst havde han hævdet, at han kun havde praktiske Formaal for Øje, og at det videnskabelige Grundlag for hans Teorier foreløbig ikke kunde klares. I den Henseende henviste han ikke uvittigt til, at naar de kloge Hoveder i Medicinsk Selskab ikke havde kunnet løse Barselfeberspørgsmaalet tidligere, saa kunde de vel heller ikke nu. M. Djørup har sikkert ikke staaet ene med sine Anskuelser, for selv om Bakteriologiens Morgenrøde havde vist sig, saa var dog Meningerne om Kon- tagium eller Miasma stadig lige delte. Eksempelvis kan anføres et Møde 4. November 1869, hvor Formanden, Dahlerup, indledede en Diskussion om Smitteteori og Hygiejne, der formede sig som et Angreb paa en. Afhandling af E. Hornemann (136). Det behøver neppe at siges, at Kritiken var af temmelig letkøbt Art og uden egentlig Forstaaelse af, hvad det var Kontagionisteme kæmpede for, men paa den anden Side var det vel umuligt paa det daværende Tidspunkt at skifte Sol og Vind lige, ikke mindst fordi de almindeligst fore­ kommende smitsomme og epidemiske Sygdomme unddrog sig Undersøgelse — den Gang som nu. Stadfeldts Barselfeberprofylakse indledede en ny Tid, og denne blev yder­ ligere markeret ved Antiseptikens Indførelse i Saarbehandlingen. Men ogsaa her var der noget tilfældigt, saaledes som det ofte var, naar de store Frem­ skridt i Lægekunsten omplantedes paa dansk Jordbund. Saxtorph, der havde studeret Methoden hos Lister, anmeldte ikke noget Foredrag om den, men omtaler den en passant, da han taler om Behandlingen af kroniske Led­ sygdomme, altsaa egentlig i en kasuistisk Meddelelse. Han fortæller, hvorledes han for at fjærne en Mus i Knæet, skærer ind i Kapselen »noget han saa meget mindre tog i Betænkning at gøre, som Erfaringen havde givet ham stor Tillid til Garbolsyrens antiseptiske Virkning.« Saaret blev da ogsaa under hele Operationen oversprøjtet med en Opløsning af Karbolsyre. I dette Tilfælde forløb det hele glat, men i et Tilfælde af aaben Luxation af Albuleddet, kom der trods Karbolsyren diffus Phlegmone. Saxtorph foreviste i det samme Møde Karbolsyreplaster til Saarforbinding, Tarmstrænge til Sutur og gjorde til Slut opmærksom paa Forskellen i Virkemaaden mellem Karbolsyreopløsning i Vand og i 01je. Selv om disse Foredrag staar for os som Milepæle, der markerer nye rationelle Metoders Indførelse i Medicinen, saa var det dog øjensynligt, at Samtiden ikke havde Øjnene aabne for hvad det betød, videnskabeligt set. For den var det en Aftens Foredrag og neppe mere, men alene det, at der kunde holdes den Slags Foredrag var efterhaanden blevet noget af en Mærk­ værdighed. Det var indlysende for en stor Del af Medlemmerne, at Selskabet havde overlevet sig selv, i det mindste, hvis det vilde opretholde sin gamle Form. Jævnligt faldt Møderne bort, fordi man ikke havde nogen Forhand- lingsgenstand. Et Lyspunkt i videnskabelig Henseende var det ganske vist,