KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

172 de yngre Generationer selv under Forskellen og den blev en af Grundne til, at man stiftede en Forening, Philiatrien, der oprindelig vel nok var tænkt som indledende en ny og bedre Tid. Der findes Beretninger fra flere Sider om denne Forenings Stiftelse (1), og af dem fremgaar, at en Kamp mod Autori­ teterne var det egentlige Formaal. Da disse saa at sige alle fandtes i det kgl. medicinske Selskab, blev det naturligt, at drage til Felts mod dette og dets forbenede, eksklusive Konstitution, for hvilken man kun havde Haan og Spot tilovers. Da Philiatrien udsendte sit første Skrift ( 2 ) og derved kommer ind paa, hvorledes Stiftelsen var gaaet for sig, tales der om »saadanne lærde Foreninger, hvis hele Virken næsten kun synes at gaa ud paa, under ængstelig Iagttagelse af forældede Former at vedligeholde deres egen Eksistens, ube­ kymrede om Tiden, dens Omvekslinger og Fordringer, og uden andre Veksel­ forhold med det Liv, der rører og bevæger sig udenfor dem, end at man gen­ nem en hemmelighedsfuld Taage lader Diplomet skimte som Udhængsskilt og Skive for den litterære Hobs Forfængelighed.« Som Modsætning til disse Selskaber opstilledes andre, der bar Tidens Stempel: en Kræfternes Forening og Samvirken til Kræfternes Forædling og Frugtbargørelse. Det var et saadant Selskab, man søgte at faa dannet, da man stiftede Philiatrien. Der var noget af en revolutionær Sammenslutning over den, for den eksisterede i en halv Snes Aar »uden Navn, uden Love, uden Fordringer, uden Forpligtelser og uden al anden Tendens end ved en fri og uhildet viden­ skabelig Diskussion at frugtbargøre Aandens indsamlede Materiale, at vække og opklare Idéer og Meninger.« Det var altsaa en slet og ret Diskussionsklub, men Tendens havde den, selv om der paastodes det modsatte, for allerede fra første Færd var man enig om ikke at optage akademiske Lærere eller Embedsmænd som Medlem. Møderne var ugentlige og Medlemstallet var kun ganske lidet til at begynde med. Selskabet stiftedes den 6 . Maj 1829. Aarsagen til at det blev oprettet var egentlig Wendts Artikler, hvis Ankers Begrundelse man nok anerkendte, dog uden at være fuldt ud enig med ham. Man misbilligede saaledes, at han havde taget den offentlige Presse i Brug, hans Tone var man heller ikke tilfreds med, og man fandt at Agtelsen for Lægestanden blev nedbrudt ved den Slags Offentliggørelser. Sagen laa i den Grad Medlemmerne paa Sinde, at man holdt Møde for at se ad hvad Vej, man kunde udvirke en Forbedring af Under­ visningen og Eksaminationen. Nogle mente, at Wendt havde fulgt den rigtige Vej at skrive i Avisen, andre vilde indsende et Bønskrift til Kongen, andre igen vilde udgive en Bog, der, støttet paa Data, kunde vise Nødvendigheden af, at Forholdene blev ændrede. Alt dette viste sig imidlertid uigennemførligt og man besluttede derfor, at de bedre og mere videnskabeligt dannede af de yngre Læger skulde »slutte sig sammen som værdige Kolleger, der kunde og vilde være hinanden bekendte og som ikke ansaa den øvrige Mængde for at høre til deres Klasse.«