KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

173 Ved en redelig og værdig Opførsel og sand videnskabelig Stræben vilde man søge at grundfæste og opretholde den Agtelse, der begyndte at vakle. I en saadan Sammenslutning vilde man meddele hinanden alt hvad der i Faget kunde være nyttigt (mærkelige Sygehistorier, gjorte Erfaringer, origi­ nale Afhandlinger, Udtog af fremmede Arbejder, Raad i tvivlsomme Tilfælde o. s. v.), og man vilde søge at naa til en Reform af Undervisningen, baade for saa vidt den angik Eksaminationen og i de rent juridiske Forhold (nye Forordninger, Forandringer i visse Bestemmelser og lignende). Da Lægens Stilling i det hele og Publikums Dom over Standen havde Betydning, mente man nøje at maatte iagttage, hvad der foregik omkring et saadant Selskab, og man vilde derfor være som en levende Bog over den samtidige Læge­ videnskabs Historie. Man skulde derfor meddele hinanden hvad der for­ beredtes eller gjordes for Lægevidenskaben og Lægerne, hvilke Sygdomme, der herskede, mærkelige Sygehistorier og Dødsfald, hvilke Midler der særlig anvendtes af en eller anden Læge og endelig Skildringer af og Dom over enkelte Lægers Moralitet og Duelighed og enkelte Begivenheder, som karak­ teriserede forskellige Lægers Personlighed. Nu var der jo det, at en eller anden Kollega paa denne Maade kunde komme til at staa i et uheldigt Lys og derfor var man bleven enig om, at man maatte kunne stole paa hinandens Tavshed og selve Dadlen maatte man fremføre paa en saadan Maade, at Sandheds­ kærligheden ikke skulde kunne drages i Tvivl. Dette kunde man ikke gennem­ føre uden at Medlemmernes Navne blev holdt hemmelige, og det maatte heller ikke vides, hvad der skulde forhandles. En Komité skulde sørge for at offent­ liggøre Forhandlingerne, og alt i alt skulde Medlemmerne være saadanne, der i det mindste ikke manglede Hoved og som besad en Moralitet, paa hvilken man kunde stole. Disse Regler, som man oprindelig var blevet enige om og som havde uddannet sig lidt efter lidt, dannede det Program, som fremsattes af cand. C. Nutzhorn, da han, 6 . Maj 1829 Kl. halv otte Aften, havde indkaldt til et indledende Møde i sin Bolig. Kun seks havde givet Møde, nemlig cand. med. et chir. Krohn, cand. med. Ballin, cand. chir. Dølner, cand. chir. Larsen og cand. chir. Ussing. Man besluttede at stifte Foreningen og at holde ugent­ lige Møder paa hvilke der skulde fortælles om Lægevidenskabens Fremskridt i den forløbne Tid (7 Dage!), oplæse Afhandlinger eller Recensioner over egne og andres Skrifter, men disse Foredrag skulde ikke være obligatoriske, det hele skulde være frivilligt, da man forudsatte »at enhver vel leverede noget, naar han havde noget godt og Ingen skulde forpligtes til at levere noget Slet.« De frie Forhold under hvilke Foreningen stiftedes øvede Tiltrækning; der kom snart nye Medlemmer til, saa at man blev 11 foruden de ovennævnte. En Udmeldelse fik man straks, idet Krohn maatte trække sig tilbage, da han var bleven Godslæge paa Brahetrolleborg. Aaret blev iøvrigt som et Prøveaar,