KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

176 linger, dog mest for at drille det lidt, saaledes som da Sommer 17. August 1830 fortalte om Svitzers Plasterbehandling af Uleera, for at man kunde faa »et Bevis for, hvad Medicinsk Selskab maatte tage til Takke med.« Kirur­ gisk Akademi gik heller ikke Ram forbi (4). Sjældnere var det at man kunde forene Patologi og Medicina forensis med Hovedstadens Skandalehistorier, men det skete dog. Nutzhorn fortalte saaledes om, at en Læge havde fj ærnet en Jærnkrog fra uterus paa en Patient, og at det sikkert var et Forsøg paa at fremkalde kriminel Abort. Ved samme Lejlighed fortaltes det, at en Læge i København, forklædt som gammel Kone, havde foretaget Punktur af Ægget for at befri frugtsommelige unge Piger for deres Foster. Han var imidlertid blevet nødt til at forlade Byen, da Politiets Opmærksomhed var bleven henledt paa ham (5). Det væsentlige i Forhandlingerne drejede sig imidlertid om patologisk Anatomi og »Konen Marie« maatte inden Udgangen af 1830 have 12 Skilling bevilget for hver Gang hun transporterede Præpa­ raterne frem og tilbage. Ved Generalforsamlingen 26. April 1831 maatte Lovene ændres hist og her. Medlemsantallet blev gjort flydende, man indførte simpel Majoritets- afstemning ved alle andre Ting end Medlemsoptagelser, og selv overfor Professorer og Lektorer slappede man Tømmerne lidt. Hvis de var fremmede, fik de Lov at overvære to Møder i Træk, saafremt de var indført af et Medlem. Danske akademiske Lærere blev der ikke talt om. Generalforsamlingen søgte ogsaa paa forskellig Maade at bringe Huset i Orden, Tobaksrygning blev forbudt ved Møderne, der blev anskaffet et Skab til Protokollen, Papirerne og Pengene, og der blev truffet Forholdsregler mod dem, der resterede med Kon­ tingentet. Paa dette ene Punkt syntes Moralen ikke at have været i Orden, men snart svigtede den ogsaa andet Steds, for 1 . Maj 1832 maatte man indføre pligtmæssig Oplæsning efter Tur hver 14. Dag, noget man dog kun vedtog som Prøve i et Aar. I Juli 1832 sagde man Lokalet op, da Mansa havde skaffet et nyt hos en Forening Enigheden ( 6 ), hvor man mødtes for første Gang 7. August. Aaret blev forøvrigt mærkeligt ved, at det bragte Selskabets første udadgaaende Skridt i Form af en skarp Kritik af Autoriteterne. Ballin fremsatte nemlig nogle Spørgsmaal angaaende den Maade paa hvilken enkelte af Sundheds- kollegiets Medlemmer optraadte, naar de havde et Embede at besætte. Hoved­ indholdet af hans bidske Udtalelser var, at naar Pladsen besattes ved Konkurrence, maatte privat Bekendtskab og udviste Tjenester ingen Rolle spille, og mindst af alt Slægtskab. Han sluttede med at spørge, hvor langt Prædestinationen strakte sig med Hensyn til Sundhedskollegiets Indstillinger, naar medicinske Embeder skulde besættes. Det kuriøse ved denne Sag var, at i det mindste en Del af hans Samtid ikke anede, hvad han sigtede til, hvis M. Salomonsens Optegnelser staar til Troende. Ballin fik heller ikke noget Svar paa sine Spørgsmaal, men han støttedes stærkt af Sommer (og i et

EØDENHAVNS KOSMJHiiBIBLIOTEKBB