KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

180 Enhver, der varmt interesserer sig for Lægestandens Værdighed, maa ønske, at Staten vil hindre alle aldeles raa og udannede Personer fra at trænge sig ind i denne. Enhver, som Lægevidenskabens Tarv ligger paa Hjertet, maa det være magtpaaliggende, at de ufuldstændige og een- sidige lægevidenskabelige Indretninger hos os blive forandrede til eet, som, udelukkende begges Mangler, kunde forene begges gode Egenskaber. Pressen har oftere været det Organ hvorigjennem disse Ønsker og Over­ bevisningen om disses gavnlige Indflydelse have udtalt sig. For ikke mange Aar siden underskrev en stor Deel af Philiatriens Medlemmer tillige med mange andre en Ansøgning til Kongen, som gik ud paa Op- naaelse af det første af ovenstaaende Punkter. Angaaende Ansøgningen fordrede Regjeringen senere forskjellige offentlige Autoriteters Erklæring, saaledes det medicinske Fakultets, Consistoriums, Universitetsdirectionens og Sundhedscollegiets, der alle, som man siger, i høi Grad har erklæret sig i Faveur af den. Regjeringen har imidlertid ligesaalidet befundet sig beføiet til at tage Notice af Ansøgningen og af Autoriteternes Erklæring om den, som af den offentlige Mening, forsaavidt denne igiennem Pressen har udtalt sig angaaende denne Sag. Siden have forskjellige Læger ved begge Instituter indgivet Forslag om en Forening af dem begge, Forslag, som Regjeringen, saa vidt vides har behandlet paa samme Maade, som Ansøgningen. Uden at indlade os paa at forklare Grunden til den ringe Grad af Opmærksomhed, som denne vist nok ikke ubetydelige Ting har mødt, tror vi at burde henvise til den eneste Vei, der endnu er tilbage, for ogsaa at bringe vore i Sandhed billige Ønsker umiddelbart til Kongen, nemlig ved at anmode en af de Deputerede om at bringe denne Sag paa Bane i Stændernes Forsamling. Det er rimeligt at denne Forsamlings Afhandlinger om denne Sag, vil faa det samme Resultat, som de for- skiellige Autoriteters, men det er ikke rimeligt at denne Sag efter at være gunstigen bedømt baade af Regjeringens og Folkets Repræsentanter for Fremtiden vil møde den samme Lunkenhed hos Regjeringen som hidindtil. Vi have i denne Anledning henvendt os til Selskabet Philiatrien, deels i den Overbevisning at Selskabet ogsaa nu vil antage sig denne Sag med samme Varme, som hele Selskabet, især enkelte Medlemmer, tidligere have vist lignende Sager, deels fordi vi tror, at Anmodningen og Forslaget vil have langt mere Vægt, naar de udgaar fra Selskabet Philiatrien, en Samling af Hovedstadens dygtige Læger, end dersom det udgik fra dets ubetydeligste Medlemmer. Selskabet vedtog, at man skulde drøfte Sagen paa et Møde med Læger, der stod udenfor; den havde jo ogsaa Interesse for videre Kredse, og et saa­ dant Møde synes ogsaa at have fundet Sted, ti i Oktober kunde det meddeles, at Saxtorph havde afleveret Forslaget til Kongen. Samtidig var et andet