KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

185 Dernæst fandt han, at Programmet burde have taget alle de tidligere Forslag til Sammenslutning op. Der havde været flere og ikke en Gang hans eget af 1829, der var vel kendt, skønt det aldrig havde været offentliggjort, var nævnt, og det lignede endda Philiatriens Forslag i flere Henseender. Bangs Ind­ vendinger, der fremsættes i en Anmeldelse af Programmet, formes nu som en Sammenligning af hans eget Forslag og Philiatriens, idet Bangs gaar ud paa at begge Anstalter opretholdes, at Fagene fordeles baade til Akademiets og Fakultetets Lærere, at Ledelsen skulde være fælles og at begge skulde for­ berede til en fælles afsluttende Eksamen. Ordningen var dog kun tænkt som en Overgang til en senere fuldstændig Sammenslutning. Kritiken var i det hele velvilligt holdt, men den knæsatte en delvis anden og vel ringere Ord­ ning, end den Philiatrien ønskede, og Komitéen, der havde med Programmet at gøre, besluttede derfor at tage til Genmæle og udsendte et lille Skrift, der hed: Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Etatsraad O. Bangs Anmeldelse af Selskabet Philiatriens Program. I det tog man i en meget bestemt Form Bangs Anker op og viste, at man ikke havde kunnet drøfte alle tidligere fremsatte Planer, fordi ingen af dem var fuldstændig og mange kun løse Skizzer. Flere af dem, der ikke var bleven trykte, var kun laante med Diskre- tionsløfte. Hvad Skinsygen og de personlige Hensyn angik, saa vistes det ved Citater, at Philiatrien havde Retten paa sin Side. Prof. Gundelach-Møller skrev om »den ikke altid videnskabelige Strid«, der førtes mellem Akademiet og Fakultetet, og værre var, at selve Etatsraad Bang kunde anføres. Da Univer­ sitetets medicinske Auditorium indviedes 7. November 1836 (altsaa samtidig med Programmets Fremkomst) holdt Bang et Indledningsforedrag til de medicinsk-praktiske Forelæsninger og Øvelser, og han sagde da »selv om den Mur, som for et halvt Aarhundrede siden hos os blev rejst i Gudindens (Hygæas) Tempel, selv om den paa sin skrøbelige Grund, støttet paa vak­ lende Piller, endnu i flere Aar skal forlænge Vejen til hendes Højalter og endnu lede mange forbi det allerhelligste.« Resten af Bogen er en Kritik af Bangs Forslag, der kun er en halv Forholdsregel. Ingen havde hidtil haft Mod at foreslaa Skridtet taget helt ud. Som Svar sendte Bang derefter de unges Selskab følgende, for ham meget typiske Brev. Fred. Hosp., den 26. Februar 1837. Havde jeg været en Snees Aar yngre, vilde jeg vist have ilet med at benytte min Pen til et offentligt Svar paa Philiatriens Bemærkninger og maaske ladet mig henrive af disses Tone, der i det mindste ikke lyder som den, hvori jeg skrev min Anmeldelse, til en skarp Gjendrivelse af, hvad deri forekom mig urigtigt, nu derimod, da en god Sags fremme ligger mig mere paa Hjertet end mit eget Jeg, skal jeg vistnok afholde mig fra ethvert Skridt, hvorved jeg maaskee kunde give dens Modstandere selv det mindste Vaaben i Hænderne eller sætte selv den mindste Plet