KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

188 Samtidig blev det foreslaaet, at udsætte et-Aars Prisopgaver, men den Tanke gik man bort fra. Derimod bestemte man, at der, hver Gang et patologisk­ anatomisk Præparat var demonstreret, skulde nedsættes en lille Komité paa 3 Mand til at affatte en Beretning om det foreviste. Dette vedrørte dog det daglige indre Liv og vakte derfor kun ringe Diskussion. Interessen var langt større for de Sager, der pegede udad mod offentlige Forhold. Saaledes da Levy og Hansen, 25. April 1837, meddelte, at de havde indsendt et Forslag til Sundhedskollegiet om at udarbejde en Fremstilling af Danmarks civile Medicinalforfatning, at de havde andraget paa litterær og pekuniær Støtte og ønsket en Autorisation til at forlange de nødvendige Data (navnlig Personalia) fremskaffede, især for de medicinske og juridiske Embedsmænds Vedkom­ mende. Kollegiet havde imidlertid svaret, at det ikke var kompetent til at give Autorisationer, men at det gærne vilde yde den anden ønskede Støtte. Sagen blev derefter henlagt. — Resolutionen om Akademiets og Fakultetets Sam­ mensmeltning diskuteredes 13. Juni 1837 og i September samme Aar oplæstes Sundhedskollegiets Skrivelse til Apotekerne om, at de fremtidig ikke maatte sende Lægerne Nytaarsgaver. Hidtil havde Selskabet kun udsendt mere eller mindre polemiske Arbejder, men paa Generalforsamlingen i Oktober 1837 fremsatte Regimentskirurg Muller den Tanke, at man skulde udgive Forhandlingerne, og den blev straks anerkendt, idet der paa det næste Møde blev nedsat en Komité, bestaaende af Muller, Mansa, Levy, Trier og Djorup, til at gennemgaa Forhandlings­ protokollerne og se hvad der egnede sig til Udgivelse. I December aflagdes der Beretning og man fandt, at da Hovedbestanddelen af Forhandlingerne havde været Demonstrationer af Præparater og Kasuistik, vilde en Udgivelse af »Acta« blive altfor besværlig for de enkelte, og man foreslog derfor at dele Tilfældene i 11 Klasser og at udvælge en eller to blandt Medlemmerne til at bearbejde Materialet i hver Klasse for sig. Dette blev vedtaget og Klasserne blev følgende: 1. Hjærne-Rygmarvssygdomme (Hornemann og Dahlerup), 2. Hjærtesygdomme (Trier), 3. Nyresygdomme (Schytz), 4. Lever- og Milt­ sygdomme (Ballin), 5— 6 . Mave-Tarmsygdomme samt Volvolus og Intussus- ception (Mansa, Levy, Ahrensen), 7. Uterin- og Genitalsygdomme (Muller), 8 . Ekstrauteringraviditeter (Hansen), 9. Aneurismer (Djørup), 10. Sygdomme i Bensystemet (Thrue), 11. Intoksikationer (Hoppe). Ved Delingen var der taget skyldigt Hensyn til, hvad der var forevist i de forløbne Aar. Generalforsamlingen viser, at man nu søgte ind i de Baner, andre Sel­ skaber fulgte. Regnskabet indføres i Protokollen og viser at man ejede 11 Rbdlr., 2 Mark og 10 Skilling samt 300 Rbdlr. i Obligationer. Medlemsantallet var 31 og man vedtog den Lovændring, at nye kun kunde optages med Halv­ delen af de til Stede værendes Stemmer. Den Opgave, man oprindelig havde stillet sig, at passe paa Kollegernes Adfærd og Vandel, varetog man flittigt. For blot at nævne nogle Sager fra

Made with