KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

191 Præses og Sekretæren kun skulde vælges blandt Medlemmer, der havde været mindst et Aar i Selskabet og at Proponenten skulde indlede en Dis­ kussion om den proponerede, inden han blev optaget. Det er tidligere anført, hvorledes Philiatrien vaagede over Besættelsen af ledige og nyoprettede Embeder, som den fordrede averterede og helst besatte gennem fri Konkurrence. Flere Tilfælde end det nævnte (S. 174) havde efterhaanden foreligget og Diskussionen rejstes igen, da der var Tale om at ansætte Levy ved Fødselsstiftelsen som fast Plejebømslæge, en Stil­ ling i hvilken han havde været midlertidig ansat et Aars Tid (14). Da det syntes som om Sagen skulde ordnes under Haanden, udtalte Ballin i Mødet 21. Maj 1839 sig misbilligende om det Princip i Følge hvilket man oprettede nye Poster og med det samme foreslog deres Besættelse, idet han trdede, at denne burde ske enten ved en Konkurrence eller i det mindste ved en Bekendt­ gørelse, at en saadan Post eksisterede, saa at den kunde søges af flere. Han ind­ rømmede gærne, at i det Tilfælde, som nylig var frændet, maatte den, paa hvem Valget var faldet, anses for meget kvalificeret, men Principet var og blev forkasteligt. I det næste Møde var Levy meget misfornøjet med, at man havde gjort hans intenderede Ansættelse til Genstand for et misbilligende Foredrag, endda paa et Møde, hvor han ikke var til Stede, og han søgte ved en historisk Fremstilling af Sagens Gang at retfærdiggøre Stiftelsens Direk­ tions Fremgangsmaade. Men det lykkedes ikke at overbevise Forsamlingen. Flere Medlemmer støttede Ballin, andre Levy og Forhandlingsprotokollen udtaler, at »vistnok var denne interessante Fremstilling af tildels hidtil ukendte Forhold Anledning til at den hele Sag blev set i anden Belysning, end det dæmpede Mørke, hvori Autoriteters Foranstaltninger ofte ej kunne andet end staa for de uindviede, men man maatte beklage, at flere med­ virkende Forholds delikate Natur ej tillod en fuldkommen Afdækning for en større Forsamling.« En udmærket Lejlighed til atter at træde i Forbindelse med den store Offentlighed fik Philiatrien, da Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug i Januar 1840 henvendte sig til det, for at formaa det til at rejse Ædruelig - hedsspørgsmaalet. I Trykkefrihedsselskabet var oprettet en Skriftkomité og til denne havde en Overlærer Olsen (15) henvendt sig for at foranledige at Hovedstadens Læger i Fællesskab skulde anstille en Undersøgelse om de Prin­ ciper, man skulde gaa ud fra, naar man vilde modvirke de skadelige Følger af Brugen af spirituøse Drikke. Det, der var Tale om, var dels at udgive et Skrift, dels at undersøge Muligheden af at oprette Ædruelighedsforeninger. Selskabet fremsendte en lang Redegørelse fra Overlæreren, der blandt andet omtalte, at Regimentskirurg Djørup tidligere havde gjort sig til Talsmand for et maadeholdent Alkoholforbrug (16). I det følgende Møde refererede Præses, Iævy, Stillingen i Amerika, hvor Temperance-Selskaberne havde gjort stor Nytte og foreslog Sagen henvist til en Komité. Dette gik man ogsaa ind paa,