KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

192 men efter Forslag af Trier blev man enig om, at de, der ikke var samstemte med Komitéens kommende Erklæring, skulde have Lov at afgive en afvigende Kendelse. Komitéen kom til at bestaa af Trier, Levy, Thune, Muller og Ballin. Djørup vilde ikke vælges, da han ansaa sig som Part i Sagen. Det blev en meget udførlig Betænkning, der blev afgivet, alt for lang til at gengives her, men den gik ud paa, at Brændevin under almindelige Forhold er et ligesaa unødvendigt som unaturligt Incitament for Mennesket og at selv i de Tilfælde, hvor mange Aars Vane har gjort et Slags Ret gældende, maa det antages, at Afsavnet ved en kraftig Vilje temmelig let og i alt Fald uden Skade for Sundheden vil kunne forvindes. En maadeholden Nydelse af Brændevin maa for det sunde og arbejdsføre Menneske regnes for uskadelig. Det kan endog ikke nægtes, at der gives Forhold og Omstændigheder, under hvilke Brænde­ vin kan betragtes som et gavnligt, skønt ofte erstatteligt Incitament. Man saa godt at dette Svar ikke traf nogen Afgørelse om, hvad der var at foretrække: Maadehold eller Afholdenhed. Noget Svar kunde imidlertid ikke gives fra et medicinsk Standpunkt, da Sundhed og Sygdom var relative Begreber, der stod i Vekselvirkning til Diætetiken og Gavnlighed eller Skadelighed maatte staa i Forhold til Incitamentets kvalitative og kvantitative Natur og til Orga­ nismens individuelle og momentane Tilstand. En Dom kunde derfor kun fældes i hvert enkelt Tilfælde. I al Almindelighed var Brændevinen, brugt med Maadehold, at stille i Klasse med mange andre Nydelsesmidler, der vel var Luksus, men som havde faaet Borgerret; ganske vist var der en Fare for Misbrug, men mod dette vilde Oplysning og Dannelse være det bedste Værn, og disse vilde langsomt og sikkert føre til Maalet, langt bedre end at man op­ stillede illusoriske Skræmmebilleder og illusoriske Løfter for Befolkningen. Derfor skulde man udbrede populære Skrifter, og Komitéen var ikke uvillig til at foreslaa Philiatrien at udsætte en Præmie for den bedste Afhandling om Brændevinens medicinsk-diætetiske Vurdering, en saadan kunde da senere danne Grundlaget for et Flyveskrift. Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug antog 9. April 1841 Tilbudet med Glæde og lovede at gøre sit til at skaffe en Folkebog om Spørgsmaalet saa stor Udbredelse som muligt. Det vil erindres hvilken Opsigt Plakaten af April 1840 angaaende Tvangs­ foranstaltninger mod de Læger, der ikke indsendte Vaccinationslisterne havde vakt indenfor det kgl. medicinske Selskab. I Philiatrien gik Bølgerne ikke mindre højt og man var ogsaa beredt paa at tage til Genmæle, men man besluttede sig dog til at afvente, hvad det medicinske Selskab sagde, enten kunde man jo yde sin Tilslutning eller afgive et dissentierende Votum, og det var bestemt, at Medicinsk Selskabs Erklæring skulde offentlig frem. En Ting var imidlertid at bide efter Autoriteterne, noget ganske andet var det, naar Striden stod mellem Medlemmerne indbyrdes. Saa gik det hedt til. Ballin havde offentliggjort en lille Artikel i Ugeskrift for Læger (17) og Saxtorph havde kritiseret den og Komitérapporten. Men i Mødet 17. No-