KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

195 indrykket i det næste Nummer og at Otto samtidig vilde tilbagekalde sine Udtalelser. Dette skete imidlertid ikke. Otto svarede, at Skrivelsen nok skulde blive optaget*), men han vilde ikke tilbagekalde noget. Han havde aldrig tillagt Selskabet anden Virksomhed end videnskabelig, og han havde kun paastaaet, at de unge havde for megen Lyst til at kritisere og at være i Opposition. Det kunde der ikke være noget graverende i, og endelig var et Korrekturark af Artiklen gaaet igennem Hænderne paa et af Selskabets egne Medlemmer, og dette skulde nok have gjort opmærksom paa, hvis der forelaa en Fejltagelse eller Ubillighed. Dette kaldte Prof. Hoppe frem, som den, der havde læst Korrekturen, og han erklærede, at han, paa Grund af tidligere Dissentser, for­ længst havde ophørt at rette noget i eller eller gøre Bemærkninger til det, der skulde trykkes, naar han ikke blev opfordret dertil, og det var han ikke blevet. — Selskabet fandt forøvrigt Ottos Erklæring tilfredsstillende og slut­ tede Sagen. Otto fandt ingen Støtte hos Medlemmerne, af hvilke mange maa have vidst, at Punkt 4 i Præses Skrivelse var urigtigt og det foregaaende Punkt 3 i høj Grad angribeligt. Hvorledes er det da forklarligt, at Fenger svarede saaledes? Da man vel ikke tør gaa ud fra, at han ikke har været i god Tro, maa man antage, at han ikke har kendt Lovene, som paa hans Tid kun forelaa trykt i den oprindelige Form, og ved at se efter i Forhandlingsprotokollen har han da dannet sig den Anskuelse som han fremsætter, thi Diskussionen om Næstens Forhold er kun yderst sjældent meddelt i Protokollerne Nr. 2 og 3, og kun i Tilfælde, hvor der kunde ligge noget reelt bag, som f. Eks. uregelmæssige Ansættelser og lignende. Vil man have at vide, hvad der snak­ kedes om i Krogene maa man søge andet Steds hen (19), og der ser man talrige Meddelelser af omhandlede Art, ja saa hyppige, at M. Salomonsen i sin Udskrift af Philiatriens Forhandlinger opretholder en særlig Kolonne for »Lægeforhold og Personalia«, fra hvilken en Del af det tidligere meddelte stammer. Hvis man nu vilde tro, at Philiatrien i særlig Grad beskæftigede sig med Skæven i Broderens Øje, tager man fejl. Hovedindholdet af Aftenens Program var Demonstrationer og Kasuistik. Enhver fortalte, hvad han havde set og oplevet, og mange Gange naaede Antallet af Demonstrationer op over 200 i en Sæson. Og alt forevistes med den største Grundighed og kritiseredes af Komitéerne. Det Arbejde, der blev gjort i denne Henseende har været af den allerstørste Værdi og af et meget betydeligt Omfang. Det ser man af de særdeles fyldige Referater i Protokollen, Beretninger, der sikkert vilde blive inddragne i den moderne Forskning, hvis en eller anden vilde paatage sig det Kæmpearbejde at registrere dem. Kun en eneste Gang synes Diskussionen at være forstummet, det er, da et Medlem, efter mange andre Demonstrationer, rykker frem med et helt Menageri af Misfostre, Dyr og Fugle med flere *) Bibi. for Læger, 1842, p. 256 ff. 13 *

Made with