KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

197 Betingelserne for Prisæskningen var de sædvanlige, og da Fristen udløb 1. Januar 1843 var der indsendt en Afhandling, der bar Mottoet: Fiirsorge fur zweckmåssige Irrenanstalten ist zur allgemeinen Ehren und Gewissens- Sache der europåischen Regierungen geworden. Præses, Hornemann, foreslog at man skulde vælge en Bedømmelseskomité paa 3 Medlemmer, men Ballin mente, at det var bedst ogsaa at tage Hensyn til Læger udenfor Selskabet, da der neppe var nogen — med Undtagelse af en enkelt — der havde nogen detailleret Kundskab til denne »Quæstion«. Andre Selskaber, f. Eks. Trykke- frihedsselskabet, bar sig saadan ad. Dette forkastedes imidlertid, da Præses mente, at Komitéen kunde søge alle de Oplysninger den ønskede, hvor den vilde. Valgte blev saa Hoppe, Fenger og Djørup og paa den aarlige General­ forsamling, 25. April 1843, aflagde de Rapport og tilkendte Forfatteren 100 Rbdlr., altsaa kun en Tredjedel af Præmien, som skulde udbetales ham, naar Bogen forelaa trykt. Den, der havde besvaret Opgaven var J. R. Hiibertz, der havde omredigeret et Skrift om Daarevæsenet i Danmark, som han i August 1842 havde tilstillet Kongen. Naar Komitéen ikke var tilfreds med Arbejdet skyldtes det, at Hiibertz næsten ikke havde nævnt den private Forplejning af de sindssyge, og at hans Beregninger, hvad enten de angik Pladsantallet eller Bekostningen, var overmaade løse og unøjagtige. At Komitéens Dom har været for haard, er der ingen Tvivl om. Hiibertz’ Optælling af de sindssyge og hans Undersøgelser af Anstalterne i Ind- og Udland var saa stort et Arbejde, at det burde have været paaskønnet, og da Afhandlingen blev udgivet 1843 med Titel Om Daare- væsenets Indretning i Danmark indeholdt den en meget skrap Antikritik rettet mod Bedømmelseskomitéen (20). Selskabet voksede trods al Misstemning stærkt. Paa Generalforsamlingen 26. April 1842 kunde det meddeles, at man nu var 41 Medlemmer og at det videnskabelige Liv indenfor Selskabet var uforandret meget stort. Men sam­ tidig rejste Hornemann det Spørgsmaal om man ikke skulde søge i endnu højere Grad at faa Lægestanden i Tale ved hver Uge at offentliggøre For­ handlingerne, f. Eks. i Form af et særligt Følgeblad til Ugeskrift for Læger. Med den Ændring, at det skulde ske hver Maaned, blev Forslaget vedtaget, og man udnævnte en Redaktionskomité, Præses, Sekretæren og et Medlem, til at varetage det fornødne. Det vedtoges dog, at et Medlem havde Ret til at forbyde Offentliggørelsen af det, han havde skrevet. Sagen blev forelagt Uge­ skriftet, der var villigt, men forbeholdt sig at sende en Regning, hvis Omfanget blev for stort. Redaktionskomitéen valgtes derefter paa General­ forsamlingen (hvor Lovene revideredes) og kom til at bestaa af Præses, Kayser, Fenger og Ahrensen. Udenfor Dagsordenen stillede Ravn Forslag om at Philiatrien skulde oprette et patologisk-anatomisk Museum ved et af Hospitalerne, hvilket han mente kunde gøres for ca. 100 Rbdlr. aarligt. Selskabet stillede imidlertid