KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

17 hjem til deres Fædreland. Desuagtet trivedes Selskabet godt og inden dets fjerde Fødselsdag var fejret, var Medlemstallet naaet op over det første Halvt- hundrede. Callisens Valg til Medbestyrer 1774 betød i flere Henseender en For­ nyelse af Selskabet. Han blev modtaget med en ikke ubetydelig Sympati, Tode udtalte sig gentagne Gange med Anerkendelse om ham og mindedes ogsaa senere den Harmoni, i hvilken de to Formænd havde samarbejdet (22). Valget skete enstemmigt og Callisen satte til Gengæld ikke lidt ind paa at forbedre Selskabets indre og ydre Kaar. Han skaffede det saaledes en ny Mødesal, som smykkedes med Billeder af Simon Criiger, Generaldirektøren for Kirurgien og af Wohlert, den tidligere Hofkirurg. Man anskaffede tillige de »benothigten Geråthe«, hvorved vel maa forstaas lidt Inventar og ofrede ikke mindre end 120 Rigsdaler paa det nye Hjem (23). Med enstemmig Tilslutning gennemførtes forskellige Lovændringer, og for første Gang kom de gældende Bestemmelser til at foreligge trykt. Flere af Ændringerne var af ret indgribende Natur. Lovene udkom 1774 hos Thiele og hed Regeln der chirurgischen Societåt zu Kopenhagen, so wie selbige am zwanzigsten April 1774 von allen gegenwårtigen Mitgliedern derselben ein- miithig festgesetz und unterzeichnet worden. Titelen viser, at m an nu stræbte højere end før. Man havde skiftet Navn, men til Trods for at Lovenes § 1 lød: Die Gesellschaft fuhret den Namen der Kopenhagener chirurgischen Societåt benytter Tode dog stadig det gamle Navn, det chirurgiske Privat­ selskab, naar han omtaler det i sine Tidsskrifter. Samtidig tog man et Segl i Brug; det bar Citat af Hippokrates — consen- sus unus, conspiratio una — indenfor en staaende Oval og havde Omskriften Kopenhagener chirurgische Societåt 1771. Det hele meget nøgternt og enkelt, som Tiden var. Det fremgaar tydeligt af Lovene, at man følte sig. Beretningerne om Møderne fortæller da ogsaa, at Prof. Saxtorph (24), Dr. de Meza (25) og Hofkirurg Nielsen (26) jævnlig overværede Forhandlingerne og at man flere Gange havde nydt den Ære at se Admiralitetsmedikus Aaskou (27) og Regimentsfeltskærerne Sedowsky, Hummel og Schmidt (28) hos sig som Gæ­ ster. Forøvrigt synes Selskabet gæstfrit at have aabnet Dørene for hvem, der vilde overvære Møderne. At Boghandler Rothe kom en Gang, var rimeligt, da han var Selskabets Forlægger og i December 1774 havde skænket 20 Rigs­ daler at anvende som Præm ier (29), men en Urtekræmmer Casse noteres ogsaa som Gæst, desuden Notarius publicus, Smith, forskellige Købmænd, deriblandt Silke- og Klædekræmmer Vette, Prokurator Boje, Kontrollør Quist, Botanikus Vahl, Klokker Haaber, Bogholder Jørgensen og en Mængde Officerer, deriblandt Løjtnant von Biilow. E t stolt Øjeblik oplevede man, da Reservekirurg Wallenstein fra W ien tilbragte en Aften sammen med de nordiske Kolleger (30). 2

Made with