KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

18 Tilgangen af Medlemmer var stadig betydelig, men til Gengæld havde man ogsaa maatte bortvise nogle, der ikke vilde holde sig Loven efterrettelig. Hvorvidt Kirurgerne den Gang var et stridbart Folkefærd er naturligvis vanskeligt at afgøre. Men man faar en Mistanke derom, naar man ser, at Selskabet i de nye Love maa indføre en hel ny Embedsmand, en Decan, hvis væsentligste Opgave var at holde Orden. Mistanken forøges, naar man læser de Lovbestemmelser, der vedrører de ordinære »anwesende« Medlemmer, d. v. s. dem, der boede i Hovedstaden. For det første var de forpligtede til at være til Stede ved Møderne, dernæst skulde de komme lidt før det fast­ satte Klokkeslet og de maatte under ingen Betingelse gaa før Mødet var forbi. Der er en Lovbestemmelse om, at de ikke maatte sidde og snakke sammen under Foredraget eller opføre sig uanstændigt. At den Kritik, der kunde blive Foredragsholderen til Del, kunde være nærgaaende ses af, at § 10 udsiger: Keiner muss abwesend von der Gesellschaft oder von einem Mitgliede, als Mitgliede ubel reden, en Paragraf, der sikkert er bleven bragt i Anvendelse noget senere, da Kritiken af den præsiderende var tem ­ melig grov. Til disse Medlemmer kunde man ikke stille store Fordringer pekuniært set, de betalte 2 Skilling lybsk ugentlig og de indsendte Afhandlinger efter Tur. De ordinære, fraværende Medlemmer (der boede i Provinsen) indsendte kun en Afhandling en Gang aarligt. For dem gjaldt den kuriøse Bestem­ melse, at de, hvis de meldte sig ud og atter vilde træde ind igen, skulde betale Halvdelen af det til enhver Tid gældende, ugentlige Kontingent for den Tid, de ikke havde været i Selskabet. De korresponderende Medlemmer var ogsaa delte i to Slags, dels ordi­ nære (udenfor Hovedstaden) og dels visse Kirurger, der blev indvalgte. De skulde en Gang aarlig sende deres Afhandling ind, men den forsvaredes af Senior eller af Dekanen, ikke af dem selv. Kom de til Stede ved Møderne, betragtedes de som Gæster, og en Del af dem dannede en særlig Elite, nem ­ lig dem, der sad inde med de store, ansete Embeder eller maaske endog hørte til Rangklasserne, eller var Amtskirurger i København eller de store Provins­ byer. Naar Selskabet havde autoriseret dem, kunde de optages som over­ ordentlige Medlemmer. Embedsmændene var iøvrigt de samme som i de oprindelige Love, men med de nye indførtes et consilium, som man ikke tidligere havde haft. Dette dannedes af Embedsmændene tilsammen, og de behandlede alle Selskabets indre Anliggender. Konsiliets Medlemmer havde Tilladelse til som Gæst ved Møderne at medtage en Embedslæge eller en Kirurg, og disse Gæster anvistes der Plads blandt Honoratiores. Hvert Medlem havde sin faste Sidde­ plads ved Møderne og maatte ikke sidde andet Steds. Gæsterne fik anvist Plads paa de forreste Stolerækker. Embedsmændene kunde ogsaa medtage deres Lærlinge; disse kom til at sidde bag Opponenterne, øjensynligt for at