KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

23 Omend Tode og Callisen var ligestillede som Formænd og begge med stor Interesse deltog i Forhandlingerne, faar man dog det Indtryk, at sidstnævnte ha r baaret en meget stor Del af Arbejdet paa sine Skuldre. Der var kun en Mening om det fortrinlige Arbejde, som Callisen udrettede som Formand og det er sikkert ikke Mundsvejr, naar Tode siger, at han bidrog »med den redeligste Flid den utrætteligste Virksomhed og den varmeste Deltagelse i den studerende Ungdoms Undervisning«. Han præsiderede — efter 1774 — ved 67 Disputationer, der bl. a. afholdtes af alle dem, der efterhaanden kom til at indtage de mest fremragende Stillinger indenfor den Tids danske Kirurgi. Blandt Forfatterne til disse Afhandlinger findes Folk som Winsløw, Schuma- cher, Sibbern, Falckenthal, Jacobsen og Weinbrenner (44). Callisens Udnævnelse til Formand sammen med Tode betød derfor ogsaa en betydelig Tilgang af Medlemmer, men det skulde snart vise sig, at Sel­ skabets bedste Tid var forbi. En Liste over Antallet af nyindmeldte for hvert enkelt Aar gør dette klart: 1771 indmeldtes 17 Medlemmer 1777 indmeldtes 10 Medlemmer 1772 19 » 1778 7 1773 7 1779 » 3 1774 24 1780 » 6 1775 12 1781 » 3 1776 3 1782 » » Da Tode i 1782 for anden Gang skriver sit Kælebarns Historie (45) Afgangen ved Befordring, Forflyttelse, Bortrejse med Skibene til de fjærne Verdensdele og ved Død bleven saa stor at det kirurgiske Selskab trues med Undergang. Han nærer dog et ringe Haab om, at Fædrelandets Fader og Videnskabernes Beskytter allernaadigst vil komme til Hjælp, ligesom han antager det rimeligt, at de Herrer Direktører og Negotianter, der antage Skibs- kirurger, maa vide, at det at have været Medlem af det chirurgiske Disputere- selskab var »en særdeles Tillidsgrund«, en Kvalifikation, som man vilde kalde det nu til Dags. Todes Forhaabninger skuffedes. Hverken Kongen eller Negotianterne kunde hjælpe, og de vilde maaske heller ikke. Der var nemlig den særlige Grund til Tilbagegangen, at de udenlandske Kirurger kom paa den Tanke, at det ikke kunde nytte dem noget at melde sig ind, da de ikke kunde vente at blive befordrede her i Landet. Forhandlingerne om Ordningen af Medicinal­ væsenet (46) var ganske vist ikke afsluttede — Tode deltog som nævnt i dem — men saa meget troede man at kunne vide, at det ikke var nogen gunstig Vind, der blæste paa Udlændingene. Embedslægevæsenet uddannedes netop i de Aar, der her er Tale om, til den Form, der først blev ændret i vor Tid, og der vilde blive en Mængde Stillinger for Kirurger, men disse, saa man godt, vilde blive forbeholdt de indfødte, hvis det blot var muligt. Disse