KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

24 Stillinger brød Kirurgerne fra Udlandet sig i det hele ikke meget om, da der var Pladser nok at faa endda. Dansk Handel og Skibsfart florerede som ingensinde før og Flaget vajede siolt i de fjærneste Havne. Mange af de unge gjorde derfor Regning paa at kunne komme ud som Skibskirurger, selv om Uddannelsen maaske lod noget — ofte desværre meget — tilbage at ønske. Staten kunde nemlig langtfra uddanne et saadant Antal Kirurger, at alle Pladser kunde blive besatte med eksaminerede Folk. Med Sorg, men tillige med stor Uvilje saa Tode paa denne Flugt fra Selskabet. Ikke for dettes egen Skyld, men fordi han foragtede den, der ikke vilde lære. Han ha r ganske øjensynligt foreholdt de unge deres Stilling og hørt paa deres Undskyldninger, men de h a r ikke fundet Øre hos den berømte Professor med det venlige Smil og den bidske Tunge. Hvad de sagde var kun for Tode »et fattigt og grovt Slør, som mange kastede over Ladhed og Ulyst til at lære«, og det er med inderlig Stolthed og fuld Bevidsthed om den Nytte, han havde gjort ved at stifte Selskabet, at han regner op, at af tidligere Medlemmer var fem blevne Doctores medicinæ, en Overkirurg ved Frederiks Hospital, otte Regimentskirurger, fire Plejekirurger, tre Amts- kirurger, fire Landkirurger, seks Reservekirurger og tre Livkirurger. Selska­ bets Virksomhed havde ikke været omsonst. Tode følger da ogsaa sit Barn til det sidste. Da der sidste Gang holdes Foredrag (1782) er Tode Præses og Brostrup (47) beretter om en remitterende Feber og saa skriver han: »Formedelst Mangel paa til Stede værende Med­ lemmer ha r ingen Disputatser kunnet foretages i et helt Aar (1783).« Da stod endnu 9 Mand i Rækkerne, 19 var ganske simpelt udeblevne eller var blevet ekskluderede, 3 kom overhovedet aldrig til Møderne, og Statistiken viste, at hver fjerde Mand i Selskabet var afgaaet ved Døden.