KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

30 (hvad man flere Gange havde paatænkt at faa gjort), maatte udvides og bringes i lidt mere tidssvarende Form. Disse Lovændringer maa have været en meget indgribende Handling, for Overvejelserne desangaaende findes dels optagne i de latinske Referater af Møderne, dels findes de indførte bagefter de haand- skrevne Love i deres oprindelige Form, saaledes at der kun lades en halv Side aaben til yderligere Underskrifter. Sagen behandledes i to Møder. Den 17. Januar 1778 samledes man under Moderatorernes Førerskab for at gen­ nemlæse de gamle Love og man fandt dem i det hele ganske gode og brugelige. Nogle Ting maatte man dog have ændret, og navnlig Æresmedlemmerne var Selskabet en Torn i Øjet. Da enhver, der tog medicinsk Eksamen, avan­ cerede til Æresmedlem, blev Resultatet at Æresmedlemmerne ganske kunde faa Overhaand, uden at behøve at præstere noget som helst, navnlig hvis Tilgangen af nye Medlemmer kun var ringe. Ankerne formede man høfligt som en Forespørgsel til Selskabet, om hvorvidt de kommende membra honoraria ikke skulde disputere med efter Tur og betale Kontingenter og Mulkter ganske som de ordinære Medlemmer, endvidere om nogen kunde blive membrum honorarium, førend han havde promoveret. Den 24. Januar afholdtes en overordentlig Generalforsamling, hvor Spørgsmaalene skulde besvares ved Stemmeflerhed. Man bar sig snildt ad, idet m an »tvivlede om sin Evne« til at tvinge Æresmedlemmerne ind under Plig­ ternes Aag og man vedtog derfor kun, at man fremtidigt ikke kunde blive membrum honorarium uden at have promoveret. Af de øvrige seks Ting, man diskuterede, var de fem af økonomisk Art. Det kneb stærkt med at faa Mulkter og Kontingenter ind og mange stod i Restance. Kvæstor havde øjensynlig lukket det ene Øje til, og nu var Filistrene over ham. Der blev forespurgt »om ikke Selskabet blev fornøyet ved, at Moderatores skiftedes til maanedlig at efterse Regnskabet, og passe paa, at Muleterne ere indkrævede og Lovene efterlevede.« Grund til Misfornøjelse var der. Det ses tydeligt af Protocollum quæstoris societatis exercitatoriæ medicæ Hauniensis, der tillader en at følge Medlemslisten fra Aar til Aar, og som bl. a. giver Oplysninger om de enkelte Medlemmers Gæld til Selskabet. De fleste ha r taget sig den pekuniære Side af Sagen let og betalt Mulkterne, naa r de kunde, og naa r de havde Lyst. Eks­ empelvis var Kassebeholdningen 18. Maj 1776 37 Rigsdaler 1 Mark og 14 Skilling, men samtidig skyldte Medlemmerne Kassen 32 Rigsdaler 3 Mark og 2 Skilling. Januar 1777 var Tallene 25 Rigsdaler 2 Mark og 2 Skilling i Kassen og en udestaaende Fordring paa Medlemmerne paa 58 Rigsdaler 5 Mark og 14 Skilling. Miséren blev altsaa forelagt Generalforsamlingen, der jo blandt andre ogsaa bestod af alle de skyldige. Den vedtog da ogsaa — hvad der ikke vækker Forundring — at alt skulde blive ved det gamle, baade med Mulk- ternes Inddrivelse, med Regnskabseftersynet og med Lovenes Efterlevelse.