KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

34 blev forøvrigt aldrig endelig vedtaget, de to Forslag figurerer Side om Side i Udkastet. Tidsskriftet var bestemt til at optage de nævnte oversatte Artikler, men disse skulde indgaa anonymt i det, og hvert Afsnit skulde betegnes med et Bogstav eller et Mærke efter hver enkelt Forfatters Valg. Særkendet skulde indføres i Protokollen »til aarlig Brug«, og skulde det »bemærkes at nogen udenfor Selskabet kiendte Navnet efter Bogstavet, hvilket Selskabets Medlemmer for fremede bør aldtid fortie, da staar det vedkommende frit for at forandre Bogstavet en Andengang, naar dette alleene tilkiendegives Selskabet og indføres i Protokollen.« Tidsskriftet ha r uden al Tvivl været ment som et Forsøg paa at trænge de Todeske Publikationer ud, men det lykkedes ikke. De havde jo den Form, som Tiden ønskede, og i hvor høj Grad Tode havde forstaaet at finde det rigtige, kan ses af, at der til ovenstaaende Lovparagraf blev bragt en Slutning i Forslag. Den gik ud paa, at det »for at ziire disse Samlinger og fornøje Læserne« ved Bogens Slutning skulde anføres »hvad betydeligt medicinsk Nyt og nytte Anecdoter Medicinen andgaaende forefalde og tiene Publicum til Oplysning«. I Virkeligheden ganske det samme som Tode bød paa. Hele Tidsskriftssagen løb imidlertid ud i Sandet. I de haandskrevne Love findes intet om den og noget Skrift med de anførte Navne er ikke kendt. Medlemmerne var tre Slags, nemlig ordentlige 5: Licentiater og studiosi medicinæ et chirurgiæ fra Københavns Universitet, desuden overordentlige, Licentiater og eksaminerede Medici og Chirurgi og endelig Æresmedlem­ mer, der skulde være promoverede Doctores medicinæ eller andre »anseelige Mænd, som er beredvillige til at bidrage til Selskabets Hensigter og til at udbrede dets Agtelse og Fremgang«. Blandt disse Medlemmer valgtes Embedsmændene, som var en Præses, to Moderatorer, tre Dekaner og en Sekretær. Oprindelig var det ogsaa fore- slaaet (A. 277) at vælge »et Bud som Oppasser ved Selskabets Forretninger« blandt de ordinære Medlemmer, men denne Embedsmand naaede ikke ud over Forslagsstadiet. Man ha r øjensynlig haft et Indtryk af, at han ikke passede blandt de andre lærde Herrer. Optagelse af et Medlem fandt Sted paa et Møde, efter at vedkommende var bragt i Forslag paa det foregaaende. Æresmedlemmerne valgtes med 2/3 Stemmeflerhed, de ordentlige derimod med simpel Majoritet. Var denne Af­ stemning faldet gunstigt ud, var m an admitteret og man fik derefter skriftligt tilmeldt af Præses og Sekretær, at man inden Optagelsen havde at indsende en Afhanding, der kunde fylde et Ark, til Bedømmelse af Moderatorerne. Fandtes den værdig til Trykning, fulgte Optagelsen som Medlem umiddelbart efter. Lovene blev læst op for den paagældende, som maatte underskrive dem og betale Indtrædelsesafgiften. Saa var Sagen i Orden. Æresmedlemmerne slap naturligvis betydelig lettere ind; efter Valget underskrev de Lovene, og saa var det forbi. I det mindste tilsyneladende, ti