KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

35 naar Lovene omtaler Æresmedlemmets Stilling, føjes det til, at det stod ham frit for at erlægge en Douceur i Kassen, ligesom han lyster; og skal i saa Fald hans Navn ey alleene anføres iblandt Æres- eller de overordentlige Medlemmers Antal, men endog iblandt Benefactores Societatis. Embedsmændene valgtes paa Stiftelsesdagen, naar ikke en eller anden døde eller traadte ud af Selskabet. Afgik Præses i Utide indtraadte et Æ res­ medlem i hans Sted, og dette fungerede saa Aaret ud, hvorefter man skred til nyt Valg. Moderatorerne valgtes blandt Æresmedlemmerne, hvorimod Dekaner og Sekretæren blandt de ordinære Medlemmer, men særlig blandt Licentiaterne. Disputationerne gik efter Tur; 4 Uger før de holdtes, indsendtes Afhand­ lingerne til Præses og derefter til den Moderator, der skulde forsvare dem. Forfatteren skulde ogsaa med Moderators Hjælp besørge Afhandlingen trykt og indbundet, saa at den i færdig Stand kunde overleveres Opponenterne og Mp.dlp.m m p.mp. ved det næstforegaaende Møde før Disputationsaftenen. Hvis Afhandlingen indeholdt noget fornærmeligt mod Enkeltperson eller mod Stan­ den — det var altsaa muligt! — skulde Moderator forbyde dens Fremkomst. De ordinære Medlemmer skiftedes til at være Opponenter; hver Gang beskik­ kedes en ældre og en yngre dertil. De maatte fremsætte et eller to Argumenter, og derpaa inviteredes ex auditorio. Reglerne for selve Disputationen, der skulde vare to Timer, var i det hele og store de samme, som man kender fra Todes Selskaber, dog kunde Æ res­ medlemmerne indtræde i Moderators Sted som Præses, og vilde ingen, maatte en Decanus træde til. Til Handlingen havde Forfatteren Lov at indbyde en Ven, der kunde opponere ex auditorio. Gennem alle de talrige Bestemmelser, der her kun er kort refererede, gaar en Bestræbelse for at gøre Handlingen lidt stilfuld og højtidelig. Derfor indledede Forfatteren den ogsaa med en kort passende Tale og han inviterede selv sine Opponenter og naar Disputationen var endt »gjorde han ved en kort Tale gratiarum actio «. Præses var Selskabets Bestyrer. Han paasaa, at der var Orden og at Selskabets Hensigt paa det nøjeste fulgtes og befordredes. Sammen med Mo­ deratorerne havde han Eneret til at foreslaa Æres-Medlemmer, han kon­ trollerede Regnskaberne, havde Kassen og dens Nøgle i Forvaring, eftersaa at Protokollerne var ordentligt førte og han bevarede Selskabets Segl. Han var forpligtet til at være til Stede ved Møde-Aftenerne, kunde indkalde til ekstraordinære Møder og kunde anvise Penge til Udbetaling. Moderatorerne, blandt hvilke Præses regnedes for at være den første, skulde efter Tur præsidere ved Møderne og desuden deliberere med de arbej­ dende Medlemmer. Naar der inviteredes ex auditorio, var det Selskabet kært, at de Moderatorer, som ikke præsiderede, beærede den disputerende med Objectioner. Dette gjaldt forøvrigt ogsaa Æresmedlemmer, ekstraordinære Medlemmer og Gæster. Den Moderator, som skulde forsvare Afhandlingen, 3 *