KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

IV. SOC I ETAS P H I L I A T R I CA (DET LÆGEKYNDIGE SELSKAB. — DIE ARZNEIKUNDIGE GESELLSCHAFT) 1787 — 1791 S TIFTELSEN af det Saxtorphske Selskab ha r sikkert forvoldt Tode en stor Ærgrelse, ikke m indst fordi det paa visse Punkter var rettet direkte imod ham og fordi det var opstaaet som Resultat af en Strid, om hvilken vi dog nu intet véd. Den omtales ikke hos Saxtorphs Biografer, selv synes han ikke at have skrevet noget, der kunde antyde, hvad der var sket, og Tode omtaler heller ikke, hvad der var gaaet for sig. Han skriver da ogsaa kun derom: »Naar Lægevidenskabens Dyrkere befeide hinanden, saa lader det ligesom, naar den blonde Pige ikke kan lide sine Søstre, fordi den ene er kastaniebrun og den anden sort. De kunde jo være saare smukke og gode, skiønt Peder holder meere af een og Povel af en anden« (1). Dette giver jo ingen Oplysning, men at han har følt Oprettelsen af Societas disputatoria medica som en grov Tilsidesættelse ses af, at han ironisk skriver, at »man ha r haft den Godhed at ikke ville bebyrde mig eller Justitsraad Callisen med nogen Deeltagning i sammes Bestyrelse«. At han endnu kunde føre Krig, skulde han snart vise. Han var, som han selv skriver, hverken læns paa Kræfter eller Iver, og man kunde rolig tilføje, hverken Næb eller Kløer var sløvede paa ham. Han tager da ogsaa straks Handsken op, og den 2. Maj 1787 stifter han et nyt Disputereselskab under Navn af Societas philiatrica, det lægekyndige Selskab eller Die arzeneykundige Gesellschaft. Det var en Forening, der var beregnet paa at slaa det Saxtorphske Selskab af Marken, og derfor rejstes det ogsaa paa den bredest mulige Grundvold. Det optog nemlig ikke alene Medicinere og Kirurger, men tillige Farmacevter og desuden »alle iibrige nahe und entfernte Kunstverwandte«, med andre Ord, det optog alle og enhver, der havde blot nogen Interesse for medicinske Emner og Lægekunst. Man disputerede paa Dansk, Tysk eller Latin, som man havde Lyst til. Der skulde altid være tre Disputatser at argumentere imod og den ene skulde