KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

44 skabernes Selskab (1742) og det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog (1745). Her er dog kun regnet med dem,.der endnu er i Live. Tanken om Oprettelsen af et Selskab for Læger kom frem i en lille Gruppe unge, der nylig var vendt hjem fra deres Rejser i Udlandet og som var fortrolige Venner fra Studieaarene ved de fremmede Universiteter. Det var ogsaa i dette Tilfælde den kliniske Medicin, der spillede ind, idet flere af Deltagerne var knyttede til Hovedstadens Sygehuse, og om dem mente man, at de havde Lejlighed til at anstille Observationer, der kunde tjene til Belæring for andre. Det Trekløver, som man kender fra Studenterselskabeme, J. L. Schøn- heyder, H. Callisen og J. Cl. Tode, forsøgte at føre Sagen ud i Livet. Sammen med P. C. Abildgaard, der senere oprettede Veterinærskolen, B. Junge, en fremragende Militærlæge og Fødselshjælperen M. Saxtorph mødtes de den 9. September 1772 for at drøfte Muligheden af at danne et medicinsk Selskab, og efter at man havde holdt fem Møder, var Sagen for saa vidt i Orden som Lovene var færdige. Nogen egentlig Stifter af det københavnske medicinske Selskab omtales intet Steds, men under Hensyn til at Tode Aaret i Forvejen havde stiftet det kirurgiske Selskab og overhovedet var den, der bar Foreningslivet i den medicinske Verden i disse Aar, samt at de forberedende Møder var afholdt i Todes Hjem, hvor ogsaa de senere »Medlemsforsamlinger« fandt Sted, er der vist neppe nogen Tvivl om, at Stifteren ha r været Johann Clemens Tode. Det vil ogsaa af det følgende fremgaa, at Todes Ord indenfor Selskabet havde en særlig Betydning. F ra ham udgaar Forslagene, der bringer Selskabets Navn udenfor Landegrænsen, han ha r det vægtigste Ord at sige ved Valget af Æresmedlemmerne, han skriver Fortalen til Selskabets første periodiske Skrift og efter hans Ønske forandres dets Format. Endelig er Selskabet bygget op i den Form, som Tode havde angivet, en Modifikation af Organisationen, der er kendt fra Studenterselskaberne. At han ikke ha r været det medicinske Selskabs første Formand, er ikke noget Modbevis, da de første Embedsbesæt- telser fandt Sted ved Lodtrækning. Den 11. Oktober 1772 fremsatte man Forslaget til Lovene til Vedtagelse og i den første Paragraf slog man Formaalet fast: alene at være til indbyrdes Opmuntring og fælles Bestræbelse til Lægevidenskabens Forbedring og did- hørende Kundskabers Udbredelse til Fædrenelandets Gavn og Ære. Medens man kun havde en lille Stab af Embedsmænd, nemlig en Præses, en Vicepræses og en Sekretær, var Medlemmerne delte i flere Kategorier: Æresmedlemmer, ordentlige, korresponderende eller overordentlige og tilladte Medlemmer. Æresmedlemmerne valgte man dels blandt de Læger, der kunde gøre Selskabet Æ re eller som ved deres Raad kunde være det til Nytte, dels blandt saadanne, som man vilde vise sin Højagtelse, fordi man følte sig forpligtet