KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

46 Præses ledede Møderne, overvaagede Stemmeafgivningen og passede Protokollen. Vicepræses kunde erstatte ham, men virkede mest som Kasserer og indkrævede derfor Kontingenterne og Bøderne, afholdt de paaløbne Ud­ gifter og førte Regnskabet, som fremlagdes hvert Fjerdingaar. Selskabets Udgifter fordeltes paa de ordinære Medlemmer. Sekretæren førte Protokollen over Selskabets Foretagender og Beslutninger og oplæste den ved det følgende Møde, sammen med de Betænkninger, der knyttedes til de cirkulerende Skrifter, som han modtog, naar de indsendtes. Møderne var dels private, dels offentlige. De første var hvad vi nu til Dags kalder Bestyrelsesmøder. Paa disse voteredes om nye Medlemmers Op­ tagelse eller om de blot skulde indbydes til at indtræde, og de indre Anlig­ gender afgjordes. Mærkelig nok fremlagdes de indgaaede Regninger paa disse Møder, fra hvilke Æresmedlemmerne, med Undtagelse af Præses, var ude­ lukkede, medens alle ordinære Medlemmer skulde være til Stede. De sidste — de offentlige — Møder holdtes en Gang ugentlig, de aabnedes af Præses, der lod Sekretæren oplæse Protokollen over det forrige Møde. Derpaa oplæstes de indkomne Skrifter enten af Forfatteren eller af Sekre­ tæren, hvorpaa denne sidste læste Bemærkningerne til de cirkulerende Skrifter op, eller hvis Medlemmerne ikke havde indsendt saadanne, foreslog Præses et Emne til Diskussion. Dette fandt dog kun Sted, hvis intet af de ordentlige Medlemmer havde noget at foredrage. De korresponderende Medlemmer kunde, som nævnt, kun tale efter Opfordring og de permissi, der havde noget paa Hjærte maatte først melde det til Præses, der da forelagde det for Fo r­ samlingen, som afgjorde, om Vedkommende skulde have Lov at komme frem med det eller om det skulde opsættes til en anden Gang. Præses sluttede af med at oplæse Dagsordenen for det næste Møde og med lejlighedsvis at »advare« Medlemmerne, naar der skulde holdes Privatforsamling. Lovmæssigt forbudt var det, at tale om andet end de foreliggende Sager og der maatte kun tales Dansk, omend Afhandlingerne oplæstes i det Sprog, som de, var skrevet i. De Medlemmer, der ikke forstod Dansk, maatte tale deres Modersmaal og fik da Svar i det samme Sprog. Møderne maatte ikke vare udover to Timer. Afhandlingerne dannede Grundlaget for Selskabets Virksomhed. Man saa helst at de var paa Latin, men Dansk og Tysk kunde ogsaa benyttes. Latinen var dog saa væsentlig, at Medlemmernes Skrifter blev oversat til dette Sprog, inden de blev optaget i Selskabets Samlinger. Dette besørgede Oversættelsen, naa r Forfatteren ikke selv vilde; kun permissi maatte selv afholde Bekostningerne. Kun de Afhandlinger, som Æresmedlemmerne indsendte, undgik Kritik. De oplæstes og kunde derefter trykkes, hvis Forfatteren tillod det. De ordi­ nære Medlemmers aarlige Afhandlinger oplæstes paa de offentlige Møder og gik derefter i Cirkulation, for at enhver kunde tilføje sine Bemærkninger,