KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

51 Selskab og i det Leopoldinsk-Carolinske Akademi. Udnævnelsen vandt alles Bifald, men iøvrigt holdt man stærkt paa den eksklusive Stilling, man havde indtaget fra Begyndelsen. Da Tode den 3. Marts mundtlig havde indbudt Etatsraad v. Berger til at overvære Mødeaftenen, vedtoges det paa det næste Privatmøde, at ingen kan indbydes uden Selskabets Samtykke. Den 21. April 1773 fungerede Junge sidste Gang som Vicepræses, inden han afrejste til Norge og man skulde egentlig skride til et nyt Valg. Dette blev dog udskudt til om Efteraaret — H. Callisen valgtes til Vicepræses 6. Ok­ tober 1773 — og foreløbig bestemtes det at de ordinære Medlemmer skiftevis skulde overtage Stillingen efter den en Gang vedtagne Rækkefølge. Som nævnt ovenfor var Ulysten til at møde betydelig. Forhandlings­ protokollen taler om Møder, hvor kun M. Saxtorph og J. Schønheyder var til Stede og udtrykker af og til sin Forbavselse over at ikke flere var f r a ­ værende. Medlemmernes »Faahed« bliver et flere Gange gentaget Udtryk og man naaede heller ikke til at faa Mødepligten overholdt, da man greb til at indskærpe Vedtægten om 4-Skillingsbøden. Selv om Summen var ringe, mødtes den med Protest. Selve Tode vilde ikke betale, skønt han var kom­ met et Kvarter for sent, »da Medlemmerne endnu ikke havde sat sig ned«. Ud i det komiske naaede man 24. September 1774, da -»Nicolaus Friborg op­ læste sit pensum criticum in pharmacopoeam Danicam — og blev muleteret for 4 Sk.«. Synderen havde blot overholdt det akademiske Kvarter ved sit første Møde i det lærde Selskab. Det h jalp heller ikke, at man forandrede Mødedagen fra Onsdag til Fredag, tværtimod, nu blev det først rent galt. Schønheyder erklærede, at han overhovedet ikke kunde møde om Fredagen og bad Selskabet sætte en anden Mødedag. Men dette gav ikke op. Sekretæren fik Ordre til at skrive ham til: Forsamlingen af det medicinske Selskab paalagde mig i Gaar at til­ skrive Deres Velbaarenhed og melde i Svar paa Deres til Selskabet ind­ løbne Billet: at Selskabet ønsker Deres Velbaarenhed indtil næste Fredag behageligen vilde erklære, hvori den Forhindring bestaaer, der forbyder Dem i Vinter at paa det sædvanlige Sted bivaane Selskabets Forsam­ linger, da saadant Deres Svar vil bestemme, hvorvidt Selskabet bør og kan lempe sig efter Dem eller ikke. Schønheyder svarede ikke straks paa denne Skrivelse og Selskabet lagde Sagen hen, indtil Svaret kom. Da der var gaaet en tre Ugers Tid lod Schøn­ heyder Callisen forklare Medlemmerne, hvor nødvendig hans Fraværelse var. Desværre kan man ikke oplyse Grunden nu, men den blev ikke regnet for fyldestgørende, og da man jo ikke kunde tvinge Synderen til at komme, besluttede Præses og Medlemmerne »herefter at ville giøre sig en Fornøyelse af at ansee Schønheyder som membrum extraordinarium, der altsaa maatte

4 *

K ø b e k h a v n s K0M'JNEBI3LIØTEKEH