KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

53 Nu skulde man altsaa se, hvorvidt de nye Bestemmelser havde hjulpet. En Uge efter Vedtagelsen (21. Ju li 1775) afholdes Møde og Forhandlings­ protokollen siger: »Da ingen andre uden Dr. Junge og Dr. Bang mødte inden 63/4, meente vi os fritagne for at bie længere og gik derfor bort«. De mange Anordninger havde altsaa ingen som helst Virkning haft og i Januar 1776 besluttede man derfor enstemmigt, at enhver af membra, som bliver borte, naar hans pensum bliver bedømt, skulde betale 4 Mark i Mulkt, »og gælder ingen Undskyldning uden Sygdom eller Rejser«. Anstændigvis kunde man jo ikke blive borte første Gang et Arbejde skulde fremlægges, da Forfatteren selv skulde læse det op. Nye Vanskeligheder opstod, idet den nedsatte Kommission af 13. Novem­ ber 1776 til Kirurgiens Fremme (4) file indirekte Indflydelse paa Medicinsk Selskabs Møder. Fire af dettes Medlemmer — Aaskou, Saxtorph, Callisen og Gulbrand — var nemlig ogsaa Kommissionsmedlemmer, og da Møderne i den afholdtes om Fredagen, kunde de ikke være til Stede ved Medicinsk Selskabs Forhandlinger. Lørdag blev derfor gjort til Mødedag, men Resultatet var ikke videre straalende. Ved den første Forsamling efter den nye Ordning kom kun de Meza og Tode »og da Kl. s/4 paa 7 ingen flere Medlemmer kom«, gik de igjen. Torsdag Eftermiddag Kl. 6 blev saa enstemmig vedtaget, men i Aarenes Løb maatte Dagen ofte ændres under Hensyn til de ledendes Em- bedsforretninger. En ringe Bedring sporedes dog efter at Torsdagen var sat, men hvert eneste Aar har sine Klager over at Medlemmerne udeblev. Denne Uvilje til at give Møde ha r vel haft sin væsentligste Grund i at Forsamlingerne var altfor hyppige og i at der var Mødepligt. Foredragene har vel hverken været værre eller bedre end Foredrag nu en Gang er. De kasuistiske Meddelelser fra Bypraksis har neppe altid været lige underhol­ dende, men mange Emner ha r dog nok vakt Interesse, en og anden Gang ogsaa Foredragsholderens Personlighed. Dette ha r saaledes sikkert været T il­ fældet med den gamle Dr. S. de Meza, der var velkendt som Hovedstadens eneste jødiske Læge og som en af de mest beskæftigede. Hans ydre Appa­ rition var fremmedartet, han havde vakt stor Opsigt ved et Skrift om Børne­ opdragelse, der var blevet betegnet som lascivt og han var bleven valgt ind i Medicinsk Selskab paa Grund af sine Fortjenester som praktiserende Læge. Han gjorde en Tid hvad han kunde for at holde Selskabet i Aande, idet han havde to Sønner, der begge studerede Medicin og som han vilde have op­ taget som permissi. De Meza lod dem derfor indsende det ene Pensum efter det andet, men de blev stadig afvist og der gik flere Aar hen, inden de slap ind. Megen Glæde fik de ikke af Optagelsen, da de begge døde unge. Den ene Christian Theophilus de Meza har forøvrigt efterladt sig en Selvbiografi, i hvilken han omtaler sin Optagelse i Selskabet (5). Disse Vanskeligheder betød dog ingenlunde, at m an ikke behandlede den gamle Læge med den