KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

57 Man udnævnte de første udenlandske Æresmedlemmer i 1775, og be­ gyndte med August Gottlob Richter, der ved sine kliniske Øvelser i Gottingens Hospital havde forstaaet at gøre denne By til et videnskabeligt Midtpunkt. Fra 1766 havde han været ekstraordinær, fra 1771 ordinær Professor der og det var paa dette Sted, at han havde grundlagt sit berømte Chirurgische B i- bliothek, et Tidsskrift, hvis Referater blev Forbillede for flere andres, ikke mindst for Todes. Den overmaade rosende Anmeldelse af dennes Bog om Gonorrhoen, der optoges i Aargangen 1777, er maaske ikke uden Forhold til Udnævnelsen. Ogsaa en anden Gottingerlærd optoges ved samme Lejlighed, nemlig den svenskfødte, Johan Andreas Murrag, Linnés ogAurivillius’ Elev, der 1760 var kommet til den lille Universitetsby, hvor hans ældre Broder var Professor i Veltalenhed og Historie, og hvor han selv fra 1763 kom til at holde Forelæsninger over Botaniken efter Linnés System. Det er dog næppe hans botaniske Studier, der har foraarsaget hans Optagelse, Grunden maa snarere søges i de indgaaende Undersøgelser over Kopper og Koppeindpodning, som han havde nedlagt i sin Disputats: Fata insitionis variolarum in Suecia, 1765 og i Historia variolarum insitionis in Suecia, 1765. Det ligger nær at tro, at Murrays Optagelse er sket ved Paavirkning af Hofmedikus Jensenius, hvis Inokulationsanstalt stadig var i Brug, omend ikke i særlig høj Grad, under den Koppeepidemi, som i 1773—75 hærgede København. Med det videnskabe- lig-praktiske Formaal, som Selskabet fulgte, er der dog ogsaa en Mulighed for, at man har villet anerkende hans Fortjenester ai at have indført Dyre- eksperimentet i Farmakologien. Foruden de nævnte blev ogsaa W illiam Cullen optaget. Han var Pro­ fessor i Edinburg og havde været Todes og Schønheyders Lærer under Op­ holdet der. Det var ren Taknemlighedsgæld, man afbetalte, ti Cullen var ikke Kliniker. Han bekæmpede tværtimod Boerhaave og van Swieten og be­ skæftigede sig særligt med Teorierne om Sygdommenes Opstaaen. Endvidere Albrecht von Haller i Bern, Boerhaaves Elev, der ogsaa havde studeret i Paris hos Winslow, Digteren og Lægen i samme Person og Forfatteren til P rimæ lineæ physiologiæ (1747), hvis Fortrinlighed Tode ofte nok fremhævede. Ganske særlige Hensyn betingede Optagelsen af James L ind i Ports- mouth og Ph ilip Gabriel Hensler i Altona. Førstnævnte havde studeret i Edin­ burg og havde taget Graden der med en Afhandling: De morbis venereis localibus. Han havde senere været Skibslæge i den engelske Flaade og havde nedlagt sine Erfaringer om Tropesygdommene i Essay on the diseases incident to Europeans in hot climates (1768). Han havde altsaa arbejdet med de Ting, der særlig interesserede Tode og hans Virksomhed havde været parallel med de unge danske Skibskirurgers. Hensler havde oprindelig været Præst, studerede senere Medicin med Kopper som Speciale og var 1769 bleven Rejselæge for Christian VII i Stedet for Struensee. Han udfoldede som Fysikus i Distriktet Altona—Pinneberg—Rantzau en glimrende Virksomhed, og naaede,