KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

65 skolens Stifter, en anden Ballon op (5. Juni 1784); den gik ned ved Lunde­ huset, men Miihlenstedt var og blev dog med sine »Luftkugler« den første rival du trés haut, som en samtidig Forfatter kalder Aéronauteme. Aaret 1787 bragte det første, svage Forsøg paa at træde i Forhold til Offentligheden, idet der (20. December) indbragtes et Forslag om, at man herefter skulde lade indrykke en Bekendtgørelse i de lærde Tidender, hver Gang et nyt Medlem blev valgt ind i Selskabet, samtidig med, at Titelen paa de Afhandlinger, der blev læst op, anførtes. Forslaget blev vedtaget, hvad der var venteligt, da Todes medicinske Tidsskrifter længe havde bragt den Slags Meddelelser. Man skulde begynde ved Nytaar og meddele Titelerne paa Afhandlingerne fra 1787. Forslaget var møntet paa de indenlandske Med­ lemmer, der nok kunde lide at komme i Avisen som optagne i det meget eksklusive Selskab. Et Aars Tid senere rørtes der atter ved denne Sag (8. Ja ­ nuar 1789), da der blev besluttet, at de oplæste Afhandlingers Titel skulde i »Berlins lærde Avis« indrykkes i den Orden, i hvilken Oplæsningen havde fun­ det Sted, medens der ikke maatte meddeles, om Forfatteren var ordinært eller ekstraordinært Medlem. Dette sidste maatte hellerikke anføres forde nyoptagne. Ogsaa overfor de udenlandske Medlemmer indtog man i 1878 en ny Stilling. Lidt efter lidt havde der indsneget sig den Skik, at Udlændinge satte sig i Forbindelse med et eller andet Medlem, der indleverede en Afhandling for dem, idet man gik ud fra, at saa var Sagen i Orden. Det var en lidt for ligefrem Maade og da Dr. Franz Xaver Håberli (18) i Miinchen ved Prof. F. L. Bang tilstillede Selskabet en Afhandling: Historia morborum nonnullæ med Ønske om at blive optaget, blev den ganske vist, som Regel var, oplæst ved det følgende Møde, men der fulgte ingen Optagelse umiddelbart efter. Selskabet besluttede nemlig, at søge yderligere Oplysninger om ham. Man ønskede derfor hans curriculum vitæ, Doktordiplom etc. og udsatte Voterin­ gen om hans Optagelse (3. Maj 1788). I Løbet af de næste tre Maaneder frem- skaffede Håberli saa sin Inauguraldissertation: De Febribus annuis et in specie de febre æstiva 1773 og lod Bang indsende den tillige med et latinsk Bi*ev til Selskabet og en Skildring af hans Levnedsløb. Men nu fandt man det for vidtløftigt til at kunne oplæses i en ordinær Samling, hvorfor man satte det altsammen i Cirkulation. Naar denne var endt, vilde Præses igen høre Selskabets Bestemmelse. En tilfældig Hændelse foranledigede imidlertid, at Afgørelsen blev skudt ud i lang Tid. Prof. Tenon i Paris havde nemlig indsendt en Mémoire sur les Ho- piteaux de Paris, sammen med Brev, i hvilket han udbad sig Selskabets Hjælp til at fremskaffe Oplysninger om vore Hospitaler, deres Indretning, Bygning, Population, Mortalitet etc. Disse Ting var sendt til Konferensraad Berger, der havde ladet dem gaa videre til Selskabet. Baade Bogen og Tenons Brev sattes i Cirkulation for at ende hos Bang til Gennemlæsning, de for­ mentes — med Rette — at have særlig Interesse for ham. 5