KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

66 Det kunde maaske synes underligt, at Tenon henvendte sig til det lille, i det hele ret ukendte danske Selskab, der neppe paa Forhaand kunde antages at være i Besiddelse af Oplysninger, der kunde være til Nytte i Verdensstaden Paris. Aarsagen ligger maaske i, at det 18. Aarhundrede betegner et Vende­ punkt i Hospitalsvæsenets Historie, idet Bygningen af Sygehuse fra at have været i kristelig-filantropiske Hænder eller ledet af Kommunerne gik over til at være en Statssag. Friedrich I havde 1710 rejst Charité i Berlin, 1757 fulgte kgl. Frederiks Hospital i København efter og 1784 grundede Joseph II Allgemeines Krankenhaus i Wien. Danmark indtog altsaa paa dette Omraade en anset Stilling. I Paris havde Hotel-Dieu været hele Landets Sygehus, lige berømt ved sin Størrelse og sin slette Hygiejne (19), men det var delvis brændt 1772 og Ludvig XVI havde 1788 nedsat en Komité, der skulde tage en Nyopførelse og Rekonstruktion under Overvejelse. Tenon var dens For­ mand og Lavoisier og Laplace Medlemmer af den. Spørgsmaalet, hvorom alt drejede sig, var Pavilloner contraKorridorhospitaler, ogTenon, der afgav Be­ tænkning 1789, søgte at tilvejebringe et Materiale, der kunde belyse Sagen, ved Forespørgseler i Udlandet, og foretog endog Rejser i den Anledning (20). Man véd, at Ombygningen af Hospitalet blev udskudt i saare lang Tid paa Grund af Revolutionen. Lavoisier døde under Guillotinens Kniv og først sent —næsten et Par Menneskealdre skulde forløbe — fik Tenons Arbejde sin Anerkendelse. At F. L. Bang havde en særlig Interesse i Tenons Forespørgsel var ret rimeligt. Han kendte sikkert Hotel-Dieu bedre end nogen anden herhjemme, da han i 1770 paa det Finckeske Rejsestipendium havde opholdt sig længe i Paris. Selv var han Overlæge ved Frederiks Hospital (1775), hvor han 1774 var bleven ansat som Reservemedikus. Hvad Enden paa Sagen blev, vides ikke. Protokollen meddeler kun at Prof. Bang leverede Aktstykkerne tilbage 20. November 1788. Efterspørgsel i Paris angaaende en Skrivelse fra Selskabet til Tenon har intet Resultat givet, da les Arch ives de VAssistance publique, der opbevaredes paa Paris’ Raadhus, blev brændt 1871 af Kommunardeme (21). Imidlertid ventede Håberli — flere andre var i Mellemtiden blevet optaget som ekstraordinære Medlemmer — og først i Januar 1789 naaede man til at votere om hans Optagelse. Den sker ganske vist enstemmigt, men det frem- gaar tydeligt af Forhandlingerne, at man har været noget usikker overfor ham. Han havde ogsaa været saa ærlig paa sine indsendte Dokumenter at kalde sig medicus subalternus in nosocomiis S. Maximiliani et Annæ, hvad der sikkert har foranlediget, at man ikke har fundet ham fin nok. Han fik sit Diplom tilstillet straks, ikke som en Undskyldning for at Sagen var trukket i Langdrag (hvad der dog nok var den virkelige Grund), men fordi han allerede havde sendt to Afhandlinger ind. I Aaret 1790 traadte man første Gang i Forbindelse med et udenlandsk Selskab, idet det medicinske Selskab i Boston gennem sin Sekretær, Wa r ren,