KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

69 siden varede ved, især 8 Dage før hver Terminus mensium, med melankolske Intervaller. Resolventia, Emmenagoga, Antispastica, saasom Mosehus, Va- lerianæ Radix, Gummata ferulaica, Oleum animale Dippelii, blev brugte uden mindste Nytte. » For 4 Maaneder siden fik hun en Peripneumonia spuria, som blev judicered med exicatio stupenda pituitæ crassæ foetentis, hvorved alt synes at lindres betydelig, Menses og Epilepsierne udebleve under Brug af Ammoniacalia.« Kort efter begyndte man igen de forrige roborerende Midler, hvorved Menses, Epilepsi og endelig Peripneumonien kom igen. De fleste af de til Stede værende Medlemmer holdt for, at man i dette Tilfælde skulde raade fra Roborantia, som ikke indicerede, derimod skulde man bruge Resolventia, Emetica, Hirudines ad genitalia, Insessus tepidi, Semicupia, helst imod Epilepsiemes sædvanlige Ankomst. Sekretæren, H. Gal­ lisen, blev beordret til at afsende en Skrivelse paa Latin desangaaende. Om Svaret har tilfredsstillet Forespørgerne, vides ikke, men de fik da terapeutiske Veje anvist i Overflod. Biichner har været sikker paa, at man vilde svare, for endnu inden Sekretærens Svar var afgaaet, forespørger han om en anden Patient (af Familien Geelmuyderi). Han refererede Sygehistorien i sit Brev, angav at have stillet Diagnosen Infarctum viscerum og at have ordineret opløsende Midler. Han vilde nu have at vide, hvad han mere kunde gøre. Atter maatte Callisen sende et Brev af Sted, i hvilket man anbefalede Legemsøvelser, navnlig Ridning, Merkurialinunctioner og eventuelt Igler ved anus. Aaret 1793 forløb uden større Begivenheder, men da man i Oktober 1794 skulde fastsætte Forretningsgangen for den kommende Vinter, var det umu­ ligt at gennemføre et Program. Det var atter den ulyksalige Farmakope, der spillede ind. Etatsraad Saxtorph havde i November 1793 fremlagt Bogens første Del, og efter at Selskabet havde gennemgaaet den, havde Berger sendt den til Apoteker Christiani i Kiel (27). Da dennes Bemærkninger forelaa ved Tilbagesendelsen, vedtog Selskabet atter at udsætte de sædvanlige Oplæs­ ninger indtil videre og at gennemgaa Farmakopeen endnu en Gang, medens man ventede paa, at Tode skulde tilstille Selskabet anden Del. Gennemlæs­ ningen af første Del var færdig 10. April 1794. Den overgaves saa til Tode, der fremlagde den i Collegium medicum og endelig (17. December 1794) sendte man den sammen med Kollegiets og Selskabets Bemærkninger til Stads- fysikus Mangor, som »havde haft den Godhed at paatage sig at bringe det i det reene.« Med det for Haanden værende Materiale er det umuligt at følge disse Farmakopeforhandlingers Detailler, men saa meget er vist, at mange af Med­ lemmerne fandt, at Selskabets Tid spildtes og at man nok kunde have nyt­ tigere Ting at tage sig for end disse evindelige Oplæsninger. Strid har der ogsaa staaet derom, det ses af Brevvekslingen, da F. L. Bang den 9. April 1795 meldte sig ud. Han sendte nemlig følgende