KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

73 2. at de herefter udarbejdende Afhandlinger ikke alleene skulde have prak­ tiske Iagttagelser til Formaal, men ogsaa andre til Oplysninger i Læge­ videnskaben tjenende. Det fremgaar ikke af Protokollen, om man har været sig bevidst, at Forslaget indeholdt et Forsøg paa at nærme Medicinere og Kirurger til hinanden, eller hvor revolutionært det i Virkeligheden var. Det var nemlig første Gang at Selskabet var stillet overfor Spørgsmaalet om at varetage Lægevidenskabens Fremskridt. Tidligere havde man holdt sig udelukkende til de praktiske Formaal. Forslagene blev enstemmig vedtagne den 25. No­ vember, Lovene underkastedes den nødvendige Revision og blev endeligt vedtagne den 21. April 1803. Man havde fejret Selskabets 30-Aars Fødsels­ dag ved at sidestille Lægekunst og Lægevidenskab. Reformen blev indledet ved, at man optog en Del nye Medlemmer, dels som ordinære, dels som Æresmedlemmer. I Listen over disse sidste træffer man Aaskou, Gulbrand, Callisen og Tode, men tillige Prof. F. L. Bang, Justitsraad Jens Bang, Overhofmarskal A. W. Hauch, Prof. F. C. Winsløv, Prof. M. Vahl og Prof. Schønheyder. Valget viste, at man ikke bar Nag til F. L. Bang, men fuldtud anerkendte ham som den fortrinlige Kliniker, han var. De andre fire var gamle, hæderkronede Medlemmer, der havde gjort et stort Arbejde indenfor Selskabets Rammer. For Aaskous og Gulbrands Vedkommende har vel deres Fortjenester af Fødselsstiftelsen spillet ind. Dronning Juliane Maries Gave og den paafølgende Udvidelse af Anstalten skyldes netop de nævnte to’s Ind­ flydelse (29). For Callisens og Todes Vedkommende kan ingen bestemt Foran­ ledning paavises, men i og for sig var Tanken, at udnævne dem til Æres­ medlemmer ret nærliggende, og det havde vist set fattigt ud, om Medicinsk Selskab ikke havde føjet sin Æresbevisning til den, der fra anden Side blev Callisen til Del samme Aar (30) ved at han udnævntes til Dekan for det nystiftede Sundhedskollegium, i hvilket ogsaa Jens Bang var traadt ind, kort før han udnævntes til Justitsraad. Ved at udnævne Tode har man sikkert villet hædre Selskabets mest trofaste Ven, der øjensynlig kun havde kortere Tid tilbage at leve i, efter at et apoplektisk Anfald (1797) havde lammet hans højre Side. Mere mærkelig kunde A. W . Hauch forekomme i denne Sammenhæng, men for Samtiden har hans Udnævnelse været forstaaelig, ja endog rimelig. Selv om man maaske ikke fæstede Lid til de Rygter, der gik, om at der var tilbudt ham et Professorat i Gottingen, var han dog som Fysiker langt ude over Amatørstadiet. En enkelt af hans Bøger oversattes til Tysk og Svensk og hans Samling fysiske Instrumenter — nu i Sorø Akademis Eje —, som han beskrev i et desværre aldrig fuldendt Værk »Det fysiske Kabinet« regnes af Kendere for at være en ikke alene stor, men ogsaa en fortrinlig Bog.