KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

74 At Martin Vahl indvalgtes, kunde ikke undre nogen. Han levede stille og ubemærket, men var en over hele Europa kendt Lærd. Som Linnés nær­ meste Elev havde han skrevet Flora danica og Enumeratio plantarum, saa stort anlagte Værker, at intet andet Land end Danmark havde noget lignende. Endelig var han ogsaa kendt som den, der havde beskrevet en Mængde (ca. 2400) nye Plantearter. Hans betydelige Kundskaber havde imidlertid ikke forslaaet til at skaffe ham Professoratet i Botanik, da dette Fag 1797 skiltes ud fra Medicinen, men fra 1801 var han bleven ansat som Professor ved Universitetet, efter at den tidligere foretrukne E. N. Viborg var bleven Direktør for Veterinærskolen. Foruden disse Æresmedlemmer udnævntes nogle ordinære: Kirurg ved Almindeligt Hospital Wo lf N ikolaj Jacobsen, Apoteker, Prof. Gottfried Becker (31), Assessor i Kommercekollegium Carl Gottlob Rafn (32), Lægen Heinrich Matthias Vilhelm Klingberg, Administrator ved den kgl. Porcellainsfabrik, Prof. Johan Georg Ludv ig Manthey (33), Naturforskeren Jens Rathke (34), Lægen Peter Steenfeldt Seidelin, Prof. Henrik Christian Frederik Schuma- cher, den bekendte Veterinær, Prof. Erik Nissen Viborg (35), Lægen Georg Rahlff, der 1801 var bleven Læge ved Kvæsthuset, Regimentskirurgerne Skjelderup og Saxtorph og endelig Lektor Jens W ilh e lm Hornemann (36), den bekendte Forfatter af Forsøg til en dansk økonomisk Plantelære, der fik det overdraget at udgive Vahls Flora danica efter dennes Død. Af udenbys udnævntes Fysikus i Segeberg W . A. Nissen (37), Lægen Henrik Gerhard Keutsch sen., der var Dr. med. og Læge paa St. Thomas, men om hvem man ellers intet véd, Prof. A. F. Nolde i Rostock (38), Dr. F. A. Heinze i Kiel (39) og Dr. J. G. Kerner i Hamburg (40), en Broder til Digteren Justinus Kerner, samt nogle faa andre, der optoges i de føl­ gende Møder. Kun med en eneste Kandidat var der Vanskeligheder, nemlig med Tobias Frederik Falckenthal. Han havde været foreslaaet til ordinært Medlem i Mødet 10. November 1803, men var bleven afvist. Nu foreslog Viborg (16. Februar 1804) ham igen og endda som Æresmedlem, hvad der vel skyldtes den Berømmelse, han havde indlagt sig under Slaget paa Reden; det for­ tælles, at han arbejdede videre med Barberknive, da Amputationsknivene var blevet sløve. Forslaget foranledigede imidlertid, at Selskabet maatte tage Stilling til det Spørgsmaal, om en Kandidat, som var udballoteret i en Klasse, kunde foreslaas optaget i en anden inden at et Aar var gaaet. Som sæd­ vanlig afgjordes Sagen ved Afstemning, men skønt denne faldt positiv ud, tog Viborg dog sit Forslag tilbage. Det nævnes naturligvis ikke, men det fremgaar tydeligt af Forhand­ lingsprotokollen, at de fleste Medlemmer ikke havde forstaaet, at en ny Periode af Selskabets Liv var ved at begynde. De indtraadte Forandringer, navnlig i Selskabets Formaal, tog man ikke synderlig Notits af. Kun