KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

80 vente at indhente meere end 100 eller 150 Rigsdaler af denne Sum. Det kunde maaskee synes, som den Nytte, Selskabet kan stifte, maatte for- holdsviis være ringe, naar et saa ubetydeligt Antal Exemplarer af dets Skrivter sælges, men dels er den Gavn Selskabet stifter til Videnskabs Fremme ikke blot udvortes og henvendt til andre, men ogsaa indvortes, nemlig dets Medlemmers egen indbyrdes Opmuntring og Oplysning, dels er dette Selskabs Skrivter ligesom næsten alle andre lærde Selskabers, meere en Samling af enkelte Afhandlinger, hvoraf saa vel egne som fremmede Videnskabs Mænd i deres Haandbøger, Journaler o. s. v. uddrager hvad enhver til hans Øjemed finder gavnligst, end et sammen­ hængende og fortløbende Skrivt, som gjennemlæses i dets hele Følge. Saadanne Skrivter kjøbes derfor meest til offentlige Bibliotheker og deslige Instituter, men udrette deres Nytte altsaa kuns umiddelbart i en liden Kreds, men paa anden eller tredje Haand i en langt større. Dersom nogen betydeligere Deel af den ansøgte Indkomst skulde blive tilovers fra Selskabets omtalte Udgivter, saa vilde det være en saa gavnlig som med saadanne Selskabers sædvanlige Virkemaade overens­ stemmende Anvendelse deraf, at samle saadant Overskud, indtil det blev tilstrækkeligt deraf undertiden at udsætte en passende Præmie for en eller anden medicinsk Gjenstands videnskabelige Omhandling. Først efter to Aars Forløb fik man et Svar, men da bevilgede Fondens Bestyrelse ogsaa 500 Rigsdaler aarligt i tre paa hinanden følgende Aar. Det var en god Hjælp, men det vilde dog vare længe inden man var ude over den økonomiske Nødstilstand og imens steg Priserne stadig. Nu forlangte Kalligrafen 3 Mark Stykket for at udfylde Diplomerne (hvad man ikke vilde give), og kun Signetet syntes at være til at faa for rimelige Penge. Da det forelaa 27. Februar 1812 var Bekostningen 30 Rigsdaler; dets Udseende var som før, men Aarstallet var udeladt. Senere, da Adskillelsen fra Norge havde fundet Sted, var man truet af at maatte lave det om igen. Danske Kancelli forespurgte nemlig i December 1819, om der var en »norsk Løve« i Signetet, idet den saa vilde være at udelade, men der var heldigvis ingen, og man slap for en ny, ikke ubetydelig Udgift. Ogsaa med Diplomet fik man Vanske­ ligheder, idet Pladen var forsvundet. Den fandtes ikke i Kobberstikker Roosens (47) Efterladenskaber og man maatte 1814 sætte Sekretæren, H. M. V. K ling - berg, ud paa at finde den. Om det lykkedes ham, kan ikke oplyses, men i November 1815 fremlagdes Prøver paa Litograf Wen tzle rs Færdighed i Skrift- 5. December 1811. allerunderdanigst H. Cal: Præses. O. H. Mynster, Sekretær.