KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

81 stikkeri, idet man da havde vedtaget Diplomernes Trykning. I Januar 1816 forevistes det til F. G. How itz udstedte Eksemplar som Mønster for de efterfølgende.*) Aaret 1812 indlededes med at man nedsatte en ny Kommission til at forberede den Udgave af Farmakopoeen, som dog først udkom tre Aar senere. Den kom til at bestaa af Herholdt, Mynster og Ørsted, men nogen Rapport synes der aldrig at have været Tale om. Aaret forløb iøvrigt som saa mange andre, men i April fik man den behagelige Overraskelse, at Museum Historiæ Naturalis Vindobonense lod oversende nogle Bøger til de Medlemmer, der havde Interesse for Indholdet. Det drejede sig om tre Eksemplarer af Notitia collutionis insignis verm ium intestinalium et exhortatio ad commercium litte- rarium quo illa perficiatur et reddatur proficua. Brevet, der fulgte med var undertegnet Schreiber, Dr. med., Consiliarius Cæsar, et Mus. præfectus. etc. (48). Selskabet delte imidlertid ikke Eksemplarerne ud til Medlemmerne, men deponerede det ene i sit Arkiv, medens de to andre blev afgivet hen­ holdsvis til det Classenske Selskab og til Veterinærskolen, »som efter salig Abildgaard har en betydelig Samling Intestinalorme«. Den lille Gave, der endnu er i Behold paa de angivne Steder, har haft den Betydning, at den var det første Forsøg, der blev gjort paa at indlede en evropæisk Bytte­ forbindelse med Selskabet. Som et Udslag af den nationale Selvfølelse, der rejste sig efter Kampene mod Englænderne, maa det vel anses, at man begyndte at tænke paa at erstatte Latinen med Dansk. Callisen foreslog saaledes (30. April 1812), at Skrifterne skulde udgives paa Modersmaalet, medens Programmet stadig skulde være paa Latin. Viborg (49) hævdede det dog som det mest formaals- tjenlige, at Acta fremdeles blev udgivet paa Latin med et Program over de paa Dansk læste og trykte Skrifter, men at der i dette kun skulde optages et kort Udtog af danske Afhandlinger. Om Forslaget blev vedtaget kan ikke ses af Protokollen, derimod indskærpede man de gamle Love om Skrifternes Udgivelse og man fastsatte en Mulkt paa 10 Rigsdaler for dem, der lod deres Afhandlinger trykke andetsteds, inden at Sekretæren havde faaet et latinsk Udtog af dem. Paa Aarets Generalforsamling forelaa Tilbud fra Boghandler Schubothe om at trykke et nyt Bind af Acta, 20 Ark stort. Heraf vilde han levere Selskabet 40 Eksemplarer paa Skrivepapir, mod at Selskabet anskaffede Papiret. Dette vilde i det hele beløbe sig til 350 Rigsdaler, nemlig en Balle *) De sidste Diplomer udsendtes 15. November 1832 til følgende Æ resm edlemm er: Brandis, Rahlff, Herholdt, de Meza, Hornemann; ordentlige M edlemmer: Klingberg, Fenger, Wendt, Bang, Withusen, Viborg, Thal, Jacobson, Otto, Hoppe, Callisen, Hjorth, Schouw, Zeise, Eschricht, Mansa, Svitzer, Møller, Trier, Drejer, Schjott, Gartner, With, Larpent, Bendz, Manicus, Klingberg jun. og Møller, samt til følgende udenlandske Medlemmer: Dewes, Hare, La Roche, Julius, Dieffenbach, Chervin, Scoutetten, Desruelles, Hafner, Stewens, Mayer og Dornbliith.

6

Made with