KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

90 i det, samt et Skelet af de større Afhandlinger i en under deres Navn udgivet Journal, selv om det var før den endelige Trykning i Bibliotheket eller i Acta. Der blev ogsaa truffet nye Bestemmelser om de korresponderende Provins- medlemmers Indsendelse af Skrifter 5: man stadfæstede den ældre Lov, hvorimod man ikke tog Stilling til tre af Lektor Bruun stillede Forslag om 1) at enkelte Medlemmer skulde paatage sig aarligt at give en Oversigt over en enkelt Gren af Medicinen eller dens Hjælpevidenskaber, 2) om Samle- forskning, at undersøge en Sygdom, et vist Symptom, et Middels Virkninger og efter en vis Tid at aflægge Regnskab i Selskabet derfor, og 3) at indføre i Acta, Tabeller over Mortalitet, Luftens Beskaffenhed, herskende Sygdomme og Lister fra Hospitalerne. Alle disse Love var gode nok og Bestræbelserne for at holde Justits ærligt ment, men Selskabets Medlemmer var kun lidet villige til at leve under stræng Disciplin. Faa Møder efter at man var vendt tilbage til de gamle Love stod man overfor det Spørgsmaal om man virkelig skulde overholde dem. Det var Sekretæren, der i Mødet 5. Oktober 1820 spurgte om Professorerne Castberg og Becker skulde ekskluderes. Den første havde ikke sat sine Ben i Selskabet siden 18. November 1819, den sidste endda ikke i flere Aar. Ved Ballotering vedtoges det at udelukke dem, hvor nødig man end vilde. Begge havde jo en særdeles anset Livsgæming bag sig. Mødet sluttede paa behagelig Maade med at man blev enig om at fejre Stiftelsesdagen med en Middag paa Skydebanen. Rahlff paatog sig at tale med Værten og Gæsterne blev indbudt ganske paa den sædvanlige Maade. Man mødtes Kl. 4 og der var 18 Medlemmer til Stede. Præses Schonheyder var inviteret som Hædersgæst og Maden var til alles fuldkomne Tilfredshed. Man talte for Kongen, Selskabets Protektor, for Stifterne, af hvilke to, Callisen og Schonheyder, endnu var i Live, for Selskabets og Lægekunstens Vel og Vækst og for »Øvrighedspersonerne«. En Sang havde man ogsaa, den skyldtes et Samarbejde mellem O. Bang (Dr. Balfungo) og F. Howitz (Dr. Franchowitz), og holdt sig længe, næsten som en Slags Nationalsang for Selskabet. Den lød:

Mel.: Naar jeg drikker, Amphion.

Ergo hafnienses sex Medici, qui condidere Nostrum, cui favet Rex Coetum, bene meruere Chorus. Certe, bene meruere Ille hafnienses sex Medici qui condidere Coetum, cui favet Rex.

Vita brevis, longa ars Res concordia augescit;

Totum valet plus quam pars Nec in umbra honor crescit

Chorus. Nusquam laus per umbram crescit Totum valet plus quam pars

Res concordia augescit; Vita brevis, longa ars.