KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

93 Dr. Luchin fra St. Petersborg (74) og Dr. Prinz fra Dresden (75). At Mynster var til Stede skyldtes naturligvis først og fremmest, at Bang havde været gift ind i Familien, men har vel ogsaa været en Anerkendelse af hans Forfatter­ skab paa ortodoks Christendoms Grundlag. Mindetalen holdtes af Vicepræses, Rahlff; der var nok at sige, Bang havde, som enhver véd, været lige udmærket som Universitetslærer og Hospitalslæge og han regnedes for en af de lærdeste og bedst begavede Mænd i Tiden. Som det er nævnt havde der været Forhandlinger imellem det Classenske Litteraturselskab og det kgl. medicinske Selskab, om at de Afhandlinger, der ikke blev optaget i Acta, kunde finde Plads i Bibliotek for Læger. Ganske vist var man kommet overens om Ordningen, men medicinsk Selskab var sikkert nok gaaet med uden nogen synderlig Begejstring. I Virkeligheden var det heller ikke interesseret i, hvor Forfatterne lod deres Arbejder trykke, naar det ikke var i Acta. Da der, 15. November 1821, indløb en Opfordring fra Litteraturselskabet om at udlevere de paa dansk oplæste Afhandlinger, for at de kunde blive trykte i det ovennævnte Tidsskrift (76) havde man ingen synderlig Lyst til at komme frem med dem. En Del Noter paa Skrivelsen bærer Vidne om Overvejelserne, men tilsidst afsendte man Møller: Om excisio cartilagineum e genu, Tonder og W e n d t om en lignende Operation og W e llen - dorf: Om en Amputation. Disse Arbejder havde Forfatterne nemlig selv ønsket optaget i Biblioteket, Det kongelige medicinske Selskab havde i 1822 bestaaet i 50 Aar og Jubilæet maatte selvfølgelig fejres. Festen fandt Sted paa Skydebanen og Protokollen giver følgende Referat af den: »Præses, Hr. Prof. Saxtorph, forøgede Dagens Højtid ved en latinsk Tale, hvori han erindrede Stifterne med Taknemlighed og Berømmelse — viiste derefter Vigtigheden af Selskabets Formaal — betegnede det Held, hvormed Selskabet hidtil havde virket — den Yndest og Agtelse det, saavel hos hans Majestæt Kongen som i Evropa havde vundet — op­ muntrede dernæst til ved forenet Anstrengelse at betræde Stifternes hæderlige Bane i den glade Forventning at vorde erindrede med samme Agtelse og Erkiendtlighed som den Selskabet følte at være sine Stiftere skyldig. Taleren yttrede sin Glæde over at to af Selskabets Stiftere endnu ere i Live, nemlig: de ærværdige Oldinger, Hr, Conferentsraad Callisen og Prof. Schonheyder, og at Forsynet endnu havde forundt denne sidste Sands- og Legems Kraft til ved sin Nærværelse at kunne forøge Dagens