AmagersHistorie_II

127

de »gemene« Bønder og »destingverede« sig fra disse ved en mere fri og djærv Optræden, som de havde tilegnet sig ved uafhængig Omgang med Hoffet og de Adelige og den Be­ røring de ved deres Handel havde med fine Folk. Naar de kaldte sig »Kongens Amagere«, var Grunden dertil dog neppe den, som Thura anfører, at de i de kongelige Breve be- nævntes »vores Amagere«, thi denne Betegnelse brugtes og- saa i Breve til de danske Bønder. For det første var Hollæn­ derne i særlig Grad Hoffets Bønder ved deres Leverancer til Hofholdningen og de benyttedes endogsaa til Hoffets For­ nøjelser ved Fremvisning af deres Fastelavnsløjer; men ogsaa paa andre Maader knyttedes de nær til Kronen. Som de eneste Selvejerbønder i Københavns Amt følte de en vis Værdighed, og for at adskille sig fra de andre Bønder laa det jo ret nær at kalde sig Kongens Amagere. Ved A rv eh y ld n in g en af Frederik d. 3. som Enevolds­ konge, 18. Oktbr. 1660, mødte som Repræsentanter for hele Bondestanden ca. 100 Amagere, hvoraf den langt overvejende Del var Hollændere. De dannede de fem sidste Grupper (16—20) i Hyldningstoget; hver Gruppe bestod af en Snes Mand. 16de Gruppe anførtes af D irik Cornelissen , Schout i Hollænderbyen, havde 20 Mand; 17. Gr. anførtes af Ja co b C lausen , sikkert ogsaa af Hollænderbyen, da der i de andre Byer ingen fandtes af dette Navn, havde 20 Mand; 18. Gr. førte L au ritz Hansen af Kastrup med 20 Mand; 19. Gr.: S vend N ielsen af Sundbyøster (intet Mandtal opgivet); 20. Gr.: M ogens N ielsen af Dragør »med sine Medfølgere«. Efter at Toget var defileret forbi Kongen og havde aflagt Troskabseden, gjorde en Mand fra Dragør — altsaa i den sidste Gruppe — Svend Hansen G yng e sig bemærket ved at udraabe højt: »Gud give den faa Skam, som ikke holder Ord, Frederik.« Denne Frejdighed af en simpel Mand over­ for en stor Forsamling af Adels- og Embedsmænd har været meget omtalt i Historieliteraturen. Saaledes siger bl. a. Ham- merich derom, at Svend Hansen optraadte ganske som Odels­ bønderne paa Thinge i Oldtiden. Hans Mod forklares en Del

Made with