AmagersHistorie_II

I 4 i Underholdningen fulgtes med megen Opmærksomhed af Hoffet og dets Gæster fra Slottets Vinduer3). — Da Hollænder­ kolonien bosatte sig paa N y Am ag e r (Frederiksberg) og Prinssessernes Gaard var blevet bygget herude, gav Hoffet selv lignende Løjer til Bedste, klædte i Amagerdragter. Senere se vi, at Valby Beboere optog de samme Forlystelser; men de synes kun at have holdt sig en kort Tid derude. De danske Bønder paa Amager søgte naturligvis at efter­ ligne Hollændernes Fastelavnsløjer, men i en mere beskeden Form, og neppe før i sidste Halvdel af det 17. Aarh., da den første Kro (Rødekro) opstod i Sundbyerne. Det synes dog ikke at have været nogen aarlig tilbagevendende Fejring af Fastelavnen, der holdtes snart her og snart i Taarnby, men et Udslag af Trang til ogsaa at være med, som gjorde sig gældende engang imellem. Vi finde intet bestemt herom; thi det var stadig Hollænderne, der førte Tonen an og var Genstand for Opmærksomheden med deres pompøse Optog i Nationalkostumer og med de velholdte, flot udpyntede Heste, som bar Rytterne, naar de Unge red Fastelavnen ind og de Gamle red den ud efter Ugens Forløb. . I Morskab, saa vel som i Erhverv, stod de danske Bønder tilbage for de friere og fuldkomnere Hollændere, der i alle Henseender var Foregangsmændene, medens de andre saa at sige var kørt fast under deres Skatter og Byrder og mang­ lede Magt og Midler til at komme ud af Uføret. Vi behøve blot at kaste et Blik paa Forholdene mellem de to Klassers Jordafgifts- og Driftsforhold, som Maal for Udgift og Indtægt, for at se Forskellen imellem dem omkring 1680 :

Hartkorn

Besætning

Tdr. 335 750

Heste

Stude

Kør 780 566

470 378

27 14

Hollænderbyen. . De danske Byer

Antallet af Brugere var omtrent lige mange i hvert Sogn. Men hertil maa bemærkes, at i/i af Driftsmidlerne i de danske

l) Danske Saml. 2. R. 2. B. 173.

Made with